JOBOPSLAG

Advokat med interesse for forsikrings‐ og erstatningsret

Vi har travlt og søger derfor en advokat til vores kontor i Nivågård nord for København.

Har du interesse for forsikrings‐ og erstatningsret og kan du lide at gå i retten, er du måske vores nye advokat.

Vi leder efter en kollega, der

  • har et højt fagligt niveau
  • arbejder selvstændigt
  • er en god formidler
  • er analytisk og struktureret
  • er initiativrig og har lyst til at være med til at udvikle og præge en virksomhed i vækst
  • sætter en ære i altid at levere højeste kvalitet
  • er udadvendt og energisk
  • trives med at have frihed under ansvar

Du skal have lyst til at indgå i et mindre team, hvor du både samarbejder om sagernes løsning og arbejder selvstændigt med din egen sagsportefølje. Du skal også have lyst til at møde i retten, da en stor del af kontorets sager involverer behandling af sager for domstole og i voldgift.

Hovedvægten af vores sager er på det erstatnings‐ og forsikringsretlige område og inden for entrepriseretten.

Vi er en mindre organisation med ambitioner om at vokse, og du vi derfor have mulighed for at præge virksomhedens udvikling.

Vi lægger vægt på, at det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, og at det sker i et inspirerende og uformelt miljø med gode muligheder for både sparring og vidensdeling.

Kontoret er beliggende i naturskønne omgivelser i Nivå nord for København med gode tilkørselsforhold og transportforbindelser. Du kan læse mere om os på www.birch‐law.dk.

Lyder jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning, CV og eksamensbeviser mv. til tbi@birch‐law.dk.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Thomas Birch på 82 30 70 22 eller mobil 28 10 27 27.

Stud.jur. med interesse for forsikrings‐ og erstatningsret

Vi søger en fagligt stærk og selvstændigt arbejdende stud.jur. til vores kontor, beliggende i smukke omgivelser nord for København.

Vi bistår hovedsageligt forsikringsbranchen med retssager, skadebehandling og rådgivning, ligesom vi fører et stort antal sager inden for andre retsområder, hovedsageligt det erhvervsretlige.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at fortsætte som advokatfuldmægtig efter endt uddannelse.

Lyder det som noget for dig, så send en kort ansøgning med CV og karakterudskifter til gwj@birch‐law.dk

Du kan læse mere om os her:

www.birch‐law.dk

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at ringe til advokat Thomas Birch på 28 10 27 27.