Højesterets dom af 11. oktober 2023

Højesterets dom af 11. oktober 2023

Højesteret har i en principiel sag taget stilling til rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5, når en arbejdsskade bliver udløst af tilskadekomnes sygdomsanlæg, der ikke har noget at gøre med arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Sagen angik en studerende, der som led i sin uddannelse til læge var i praktik på et sygehus og dermed var på arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand, da den studerende skulle overvære en undersøgelse i sygehusets ambulatorium.

Som iagttager af undersøgelsen sad den lægestuderende på en taburet med hjul uden ryglæn, og fulgte en undersøgelse, som blev foretaget af en vagthavende læge. Uden varsel og uden nærmere angiven grund fik den studerende et ildebefindende og besvimede. Den lægestuderende faldt derefter forover og ned fra taburetten, hvorefter vedkommende i besvimet tilstand slog hovedet i ambulatoriets betongulv og fik sin ene fod viklet ind i taburettens bøjle med hjernerystelse og brud på fodknoglen til følge.

Der var enighed om, at ildebefindendet og besvimelsen ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregik under.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte efterfølgende skaden i form af den lægestuderendes hjernerystelse og brud på foden som en arbejdsskade i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 5. AES lagde bl.a. vægt på, at skaderne i form af hjernerystelsen og frakturen var sket under arbejdet, og at det var arbejdspladsens indretning, der gjorde, at skaderne var blevet alvorligere end de ellers ville være blevet.

AES henviste også til Ankestyrelsens principafgørelse 16-14, hvoraf fremgår, at en personskade forårsaget af et ildebefindende eller et sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller dets forhold, er ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, medmindre ildebefindendet eller sygdomsanfaldet har fået alvorligere følger på grund af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I så fald anerkendes ”merskaden”, men arbejdsskademyndigheden skal ikke foretage nogen sandsynlighedsvurdering af, om den tilskadekomne arbejdstager ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Herover gjorde arbejdsgiveren gældende, at arbejdsskademyndighederne er forpligtet til at foretage førnævnte sandsynlighedsvurdering. Endvidere mente arbejdsgiveren, at skaderne konkret ikke var blevet alvorligere som følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet var foregået under, da det gulv, som den lægestuderende faldt ned på, ikke adskilte sig fra alle mulige andre gulve eller hårde overflader.

Højesteret bemærker, at det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 5, at der ved arbejdsskade forstås ulykke, jf. lovens § 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ved en ulykke efter § 6 forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Dernæst anfører Højesteret, at den lægestuderende var i færd med at udføre sit arbejde, da hændelsen skete, og at personskaden må anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. lovens § 5. Dette gælder, selv om der var enighed om, at arbejdet ikke var årsag til selve besvimelsen.

Endvidere angiver Højesteret helt udtrykkeligt, at der ikke skal foretages en sandsynlighedsvurdering af, om den lægestuderende ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet, hvorefter Højesteret stadfæster landsrettens dom.

Kommentar:

Med afgørelsen fra Højesteret ligger det nu fast, at arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under, ikke skal frembyde en særlig eller øget risiko end ellers for den personskade, som indtræder, når en arbejdstager kommer til skade under sit arbejde, selv om det hændelsesforløb, der har ført til personskaden, skyldes forhold hos arbejdstageren selv, som er arbejdet uvedkommende. Dette skaber klarhed og afskærer enhver diskussion om hypotetiske scenarier for, om samme skade ville være indtrådt alligevel, hvis den tilskadekomne var kommet til skade på samme måde, men blot et andet sted end på arbejdet.

Sagen er for den tilskadekomnes arbejdsgiver ført af advokat Thomas Birch.