Østre Landsrets dom af 14. marts 2025

Østre Landsrets dom af 14. marts 2025

En kommune kom ved en erkendt fejl til at notere en ejendom som separatkloakeret i BBR, selvom den ikke var det. Da ejendommen flere år efter blev solgt, var det med henvisning til den fejlbehæftede BBR, hvoraf det fremgik, at der var separatkloakering på ejendommen, sådan som lokalplanen i øvrigt foreskrev. Da lokalplanen blev rullet ud, blev de nye ejere imidlertid gjort opmærksomme på, at der de facto ikke var foretaget separatkloakering på ejendommen, hvilket kommunen pålagde de nye ejere at få udført.

De tidligere ejere, sælgerne, afviste at have begået fejl eller udvist ansvarspådragende adfærd – de var angiveligt ikke klar over, at der var fejl i BBR. De havde ikke forstand på byggetekniske forhold og var ikke bekendt med nogen ændringer i BBR i øvrigt.

Handlens ejendomsmægler oplyste ved sin forklaring, at hvis man havde vidst, at ejendommen ikke var separatkloakeret, så ville prisen på ejendommen være sat lavere svarende til, hvad man skønsmæssigt måtte forvente, at en separatkloakering ville koste.

Retten i Roskilde fandt det således helt oplagt, at sælgerne ikke havde lidt et erstatningsberettigende økonomisk tab. Enten skulle de selv have betalt for separatkloakeringen, eller også ville de have fået et lavere provenu. Derfor blev kommunen frifundet.

Sælgerne ankede sagen til Østre Landsret under henvisning til de samme beviser og anbringender som for byretten, herunder at sælgerne hverken vidste (angiveligt) og heller ikke burde have vidst, at der var fejl i BBR, og at de derved led et tab.

For landsretten nedlagde kommunen påstand om, at sagen skulle afvises, da anken efter kommunens opfattelse var udsigtsløs. Heri gav Østre Landsret kommunen medhold og afviste ankesagen, jf. RPL § 368a.

Kommentar:

For så vidt angår byretsdommen kan man måske undre sig lidt over, at der ikke blev lagt vægt på, at selvom man fra forvaltningens side måtte være kommet til at foretage ændringer i BBR på den forkerte ejendom, er det fortsat grundejeren, der er ansvarlig for rigtigheden af det, der står i BBR. Dette fremgår direkte af bekendtgørelsen om ajourføring af BBR. Dette er også baggrunden for, at der som hovedregel udsendes udskrifter af BBR til grundejere, når der registreres ændringer.

Præmisserne om grundejernes/sælgernes manglende erstatningsberettigende tab er dog oplagt rigtige og understreger pointen og pligten i BBR-bekendtgørelsen.

Uden anbringender for landsretten, der kunne imødegå ejendomsmæglerens forklaring for byretten om, at sælgerne ikke havde lidt et erstatningsberettigende tab, var det også oplagt korrekt at afvise anken som grundløs, jf. RPL § 368a.