Retslægerådets besvarelse af 18. marts 2022

I en sag mellem et arbejdsskadeforsikringsselskab og Ankestyrelsen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet. Den tilskadekomne var bi-interveneret i sagen, men ikke angivet som part i spørgetemaet. I spørgetemaet til Retslægerådet var der konsekvent spurgt til, ”skadelidtes” gener og årsagen til pågældende gener.

Retslægerådet var tilsvarende konsekvent i sin besvarelse – dog således, at Retslægerådet gennemgående anvendte betegnelsen ”sagsøger”, selvom spørgsmålene ikke sagsøger (arbejdsskadeforsikringsselskabets) gener. Da der alligevel var anledning til at spørge til en sproglig forståelse af et andet spørgsmål, blev der også for ordens skyld spurgt til, om Retslægerådets angivelse af ”sagsøger” rettelig skulle forstås som ”skadelidte”. Dertil svarende Retslægerådet – i og for sig ganske overraskende – at ”Retslægerådet anvender betegnelsen ”sagsøger” i tilfælde, hvor en skade eksempelvis ikke er sandsynliggjort.”

Det havde man måske nok forventet, at Retslægerådet sædvanligvis ville havde anført ved besvarelsen af spørgsmålet, om sagen i øvrigt giver Retslægerådet anledning til bemærkninger, hvilket ikke var tilfældet.

Dette bekræfter blot, at man skal være særdeles opmærksom på, hvilke forudsætninger/rammer Retslægerådet og skønsmænd i øvrigt besvarer spørgsmål ud fra.

Sagen er for arbejdsskadeforsikringsselskabet ført af advokat Anne Utke.

Læs Retslægerådets besvarelse her