Ophævelse af samarbejdsaftale – bod – krav om erstatning

En virksomhed, A, der annoncerer og sælger varer over internettet, havde indgået aftale med en lagerhåndteringsvirksomhed, B, om opbevaring og udsendelse af varer til A’s kunder. Undervejs i samarbejdet opstod der forskellige uoverensstemmelser imellem virksomhederne, herunder navnlig om opgørelse af krav på provision om rettidig betaling af B’s fakturaer for håndtering af varer for A. Da A var forsinket med betaling af en række af B’s fakturaer, meddelte B en frist for A til at få rettet op på forsinkelserne og få betalt fakturaerne, hvis ikke B skulle ophæve samarbejdet. A gjorde B opmærksom på, at A havde indsigelser i forhold til flere af fakturaerne, og at A var i færd med at gennemgå fakturagrundlagene og ville vende tilbage. Samtidig betalte A nogle af de udestående fakturaer, men da der på dagen for fristen meddelt af B fortsat ikke var sket fuld betaling, ophævede B parternes samarbejdsaftale. Ophævelsen skete ved kontortids ophør, og B afventede således ikke døgnets udløb, uagtet at B i varslet om ophævelse ikke havde fastsat et nærmere tidspunkt på dagen for fristen for A til at rette for sig.

A protesterede imod ophævelsen, som B imidlertid fastholdt. Derudover rejste B krav om betaling af bl.a. konventionalbod i henhold til parternes aftale grundet A’s angivelige misligholdelse samt krav om erstatning for ”tabt arbejdsfortjeneste”. For at få sit varelager udleveret indbetalte A under protest et beløb på ca. 80.000 kr. til B’s advokat til dækning af angiveligt udestående betalinger til B. Varelageret blev derefter frigivet, og A anlagde kort tid derefter retssag imod B med påstand om, at B skulle tilbagebetale beløbet på 80.000 kr. og ydermere betale bod til A for den uberettigede ophævelse af parternes samarbejdsaftale. B påstod frifindelse og indtalte under retssagen selvstændige krav overfor A om betaling af konventionalbod, erstatning og udestående fakturaer.

Der var nogen uklarhed over opgørelsen af parternes respektive opgørelser over udestående tilgodehavender, hvilket bevismæssigt kom til at falde tilbage på A. Retten fandt således, at A ikke havde ført bevis for, at B’s opgørelse af udestående tilgodehavender var ukorrekt, og at A ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for en række modregningskrav.

Derimod fandt retten, at B’s ophævelse af parternes samarbejdsaftale havde været uberettiget. Retten lagde vægt på, at parterne havde samarbejdet igennem et par år, og at der var tale om et ret betydeligt varelager. Derudover lagde retten vægt på, at A havde tilkendegivet at have konkrete indsigelser imod B’s fakturaer og B’s varehåndtering. Endvidere udgjorde det samlede tilgodehavende, som ikke var blevet betalt til tiden, et forholdsvist mindre beløb. A havde derfor krav på at få tilbagebetalt beløbet på ca. 80.000 kr., og B’s krav på konventionalbod samt erstatning for ”tabt arbejdsfortjeneste” blev i konsekvens deraf ikke taget til følge af retten.

Kommentar:

Dommen belyser en klassisk obligationsretlig problemstilling i forhold til spørgsmålet om ophævelse i vedvarende kontraktforhold. Den belyser, at man har en forpligtelse til loyalt at varetage sin aftalepartners interesser, selv om aftalepartneren er i misligholdelse med selv en væsentlig aftaleforpligtelse som betaling af gæld. Man skal således træde varsomt, når man beslutter sig for at ophæve en vedvarende samarbejdsaftale, fordi ophævelsen kan få vidtrækkende, økonomiske konsekvenser, der overstiger behovet for at tilgodese kreditors interesser i form af at meddele kreditor adgang til at ophæve.

Sagen er for A ført af advokat Thomas Birch.