I en sag, hvori der er udmeldt syn og skøn, bad en af parterne om tilladelse til at stille et par supplerende spørgsmål. De andre parter protesterede imod de supplerende spørgsmål, da spørgsmålene efter de andre parters opfattelse faldt uden for den ramme for syn og skøn, som spørgsmålsstiller selv havde defineret, og som retten havde givet tilladelse til at afholde syn og skøn inden for.

Efter en helt konkret vurdering fandt retten, at de supplerende spørgsmål ville falde uden for rammen for syn og skøn, og at spørgsmålene i øvrigt eller netop derfor var overflødige. Retten tillod derfor ikke spørgsmålene stillet.

Kommentar:

Kendelsen viser, at det kan være af væsentlig betydning, hvorledes man definerer rammen for det syn og skøn, som man ønsker gennemført, når der indgives begæring derom til retten. Det er nemlig rammen, der opsættes ved sagens anlæg og godkendes af retten, som er medvirkende til at afgøre, hvilke spørgsmål der er relevante for den konkrete sag. Så selv om der er vide rammer for, hvilke spørgsmål der kan stilles til en skønsmand, er der omvendt også grænser for, hvad spørgsmålene kan angå og udstrækkes til af omfatte, når man har en ramme at referere til.

Sagen varetages for den ene af de skønsindstævnte parter af advokat Thomas Birch.