Sagen angik spørgsmålet, hvorledes ansvaret for person- og tingskader forvoldt ved et stort færdselsuheld på Storebæltsbroen i 2018 skulle placeres og fordeles.
De nærmere omstændigheder ved færdsuheldet var, at en lastbil, der fragtede minkfedt, ved en opbremsning havde spildt minkfedtet ud på vejbanen. Lastbilchaufføren var kørt videre uden at rydde op efter sig eller træffe anden foranstaltning. Vejbanen var som følge af minkfedtet meget glat, hvilket bevirkede, at to biler holdt stille på vejbanen, da en bilist med høj fart, og uden mulighed for at bremse som følge af minkfedtet, påkørte de stillestående biler, hvorved der skete omfattende ting- og personskade.
Der pågik herefter korrespondance mellem lastbilchaufførens og bilistens forsikringsselskaber via EDI-systemet, og det centrale spørgsmål i retssagen var, om lastbilchaufførens forsikringsselskab ved en anerkendelse via EDI-systemet udelukkende vedrørte tingskadekravene, eller om den også omfattede personskadekravene.
Bilistens forsikringsselskab var af den opfattelse, at en besked om, at ”vi anerkender”, som svar på, at bilistens forsikringsselskab via EDI-systemet angav, at selskabet mente, at lastbilchaufførens forsikringsselskab var ansvarlig for skaderne på person og ting, omfattede anerkendelse af ansvar på kaskokrav og personskadekrav. Lastbilchaufførens forsikringsselskab var imidlertid af den opfattelse, at en besked om, at ”vi anerkender” via EDI-systemet alene vedrørte kaskokrav, når det ikke var angivet, at dette også omfattede personskadekrav.
Byretten fandt ved en skriftlig tilkendegivelse, at udgangspunktet er, at en anerkendelse via EDI-systemet alene omfatter kaskokrav, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i regreshenvendelsen. Da bilistens forsikringsselskab udtrykkeligt havde angivet, at regreshenvendelsen vedrørte anerkendelse af ansvar for såvel ”køretøj som personer”, omfattede lastbilchaufførens forsikringsselskabs besked om, at ”vi anerkender” begge dele, og resultatet af en dom ville således blive fuldt medhold til det regressøgende forsikringsselskab. På baggrund af den skiftelige tilkendegivelse tog lastbilchaufførens forsikringsselskab bekræftende til genmæle, hvorefter der blev afsagt erkenderdom.
Kommentar:
Sagen illustrerer, at den almindelige aftaleret og fortolkning af det skrevne ord også gælder ved kommunikation via EDI-systemet. Det er således centralt at være opmærksom på, hvorledes der kommunikeres, som det i øvrigt er i alle livets forhold.
Sagen er for det regressøgende forsikringsselskab forberedt og ført af advokat Louise Høgh Jørgensen.
Related Posts
03/01/2025
Retten i Koldings dom af 2. januar 2025
Personskade – elektrisk stød – årsagssammenhæng – dissens i Retslægerådet
17/12/2024
Vestre Landsrets dom af 16. december 2024
Arbejdsgiveransvar – erhvervssygdom – instruktion – tilsyn – årsagssammenhæng
05/12/2024
Retten i Roskildes dom af 3. december 2024
Forældelse – personskadeerstatning – anerkendelsessøgsmål efterfulgt af fuldbyrdelsessøgsmål – forældelseslovens §§ 2, 3, 10 og 21