Skadelidte deltog i Ironman Copenhagen, og som led i sin deltagelse havde han skrevet under på arrangørens ansvarsfraskrivelse, hvoraf blandt andet fremgik, at arrangøren fraskrev sig ansvaret for, at skadelidte kom til skade ved sammenstød med de øvrige deltagere samt tilskuere.

Cykelruten gik over Geels Bakke, hvor arrangøren ledte tilskuerne til som et hotspot for at heppe. Netop ved Geels Bakke kørte skadelidte ind i en knap 5-årig pige, der var ved at krydse vejen, og skadelidte pådrog sig alvorlig personskade. Der skete tilsyneladende ikke noget alvorligt med pigen. Skadelidte anlagde retssag mod pigens bedstemor med påstand om, at bedstemoren ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn med sit barnebarn og skulle betale erstatning for personskade og tingsskade samt omkostninger forbundet med hjemrejsen mv.

Bedstemoren var sammen med tre-fire voksne familiemedlemmer og to børn taget til Geels Bakke for at heppe på løbsdeltagerne. Bedstemoren og hendes datter (pigens moster), forklarede, at bedstemoren holdt pigen i hånden, da de skulle krydse vejen, og at pigen efter at have set sig for, trådte et skridt ud fra tilskuerrækken, da sammenstødet med skadelidte skete – altså tæt på publikum. Dette stemte overens med det ene uvildige vidnes forklaring, men ikke det andet. Da de afgivne forklaringer var forskellige og indbyrdes modstridende – med undtagelse af bedstemor og mosters forklaring om blandt andet at bedstemoren og pigen holdt hinanden i hånden umiddelbart før sammenstødet – var det ikke godtgjort, at sammenstødet skete som følge af bedstemorens manglende iagttagelse af at føre tilsyn med pigen.

Retten bemærkede desuden, at der ved vurderingen af forklaringerne var lagt vægt på, at sammenstødet skete under en sportskonkurrence på et sted, hvor der var et ikke ubetydeligt antal tilskuere, og hvor der var tilråb og høj musik.

Allerede fordi der ikke blev statueret ansvar, fik retten ikke anledning til at forholde sig til det den store tvist om opgørelsen af skadelidtes krav, herunder om skadelidte, der drev selvstændig virksomhed i selskabsform, privat kunne indtale virksomhedens krav på manglende omsætning, om skadelidtes kærestens udgift til hotelovernatninger under skadelidtes indlæggelse på hospital i Danmark kunne indtales, samt der skulle ske afskrivning ved opgørelse af tingsskade og om den overhovedet var dokumenteret.

Endelig lod retten det få omkostningsmæssige konsekvenser, at påstanden først blev nedsat med ca. 2/3 to uger før hovedforhandlingen, hvorfor omkostningerne blev fastsat ud fra sagen oprindelige påstand.

Kommentar

Dommen er viser, at det er skadelidte, der bærer bevisbyrden for, at han tilskadekomst skyldes ansvarspådragende handling/undladelse, og dommen demonstrerer konkret afvejning af vidnernes forklaring overfor hinanden – særligt set i lyset af at sammenstødet skete under en sportskonkurrence med mange tilskuere, høj musik mv.

Under proceduren blev der blandt andet henvist til Ankenævnet for Forsikrings kendelse nr. 91.812, hvor en stedmor ikke havde tilsidesat tilsynsforpligtigelsen med en 4-årig, der allerede sad på en motorcrosscykel, mens hun optog video af faderen og storebroren, der kørte rundt. Nærværende dom støtter for så vidt kendelsen, at ansvaret for at føre tilsyn med børn i 4-5-års alderen ikke nødvendigvis vurderes efter en streng culpanorm, og at man ikke fuldstændigt kan forhindre de 4-5-årige i at ”stikke af”.

Desuden er dommen et glimrende eksempel på, at det får omkostningsmæssige konsekvenser, hvis man ikke regulerer påstanden i god tid forinden hovedforhandlingen.

Sagen blev for bedstemoren ført af advokat Anne Utke.

Det vides endnu ikke om dommen ankes.