Retten i Glostrups dom af 28. juni 2018
Sagsøger havde efter ca. 8 måneders drift i juni 2016 tegnet en erhvervsforsikring hos sagsøgte, som blandt andet dækkede tyveri samt driftstab og meromkostninger.
Sagsøger gjorde i sagen gældende, at det stjålne løsøre ved et indbrudstyveri i sagsøgers restaurant natten mellem den 27. og 28. juli 2016 var dækningsberettiget i henhold til sagsøgers erhvervsforsikring hos sagsøgte. Endvidere gjorde sagsøger gældende, at sagsøger som følge af indbrudstyveriet havde lidt et omsætningstab de efterfølgende måneder, og at driftstabet som følge deraf ligeledes var dækningsberettiget i henhold til erhvervsforsikringen hos sagsøgte.
Der var en række særdeles påfaldende forhold i forbindelse med indbrudstyveriet. Blandt andet var stort set alt inventar og løsøre i restauranten, herunder driftsmidler og mapper med bogføringsmateriale, angiveligt blevet stjålet ved indbruddet. Sagsøger var endvidere ikke i stand til på tilfredsstillende vis at redegøre for, hvorledes sagsøger havde opnået ejerskab til inventaret ved overtagelse fra tidligere lejer, herunder hvorledes sagsøger skulle have haft økonomisk formåen til at erhverve inventaret og løsøret. Derudover var sagsøgers bogførings- og regnskabsmateriale bemærkelsesværdigt mangelfuldt og underbyggede ikke, at der var tale om en restaurant i drift på tidspunktet for indbrudstyveriet.
Sagsøgte afviste derfor at imødekomme kravet om forsikringsdækning med henvisning til, at sagsøger ikke eller ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at denne var ejer af det stjålne inventar i restauranten. Sagsøgte henviste endvidere til, at sagsøger ikke eller ikke i tilstrækkelig grad havde løftet bevisbyrden for dagsværdien af det stjålne inventar og løsøre, og at der ikke var ført bevis for et erstatningsberettigende driftstab.
Retten fandt i overensstemmelse med sagsøgtes synspunkter ikke, at sagsøgers erstatningskrav var tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort.
Retten lagde med nogle meget markante præmisser blandt andet til grund, at flere af sagsøgers forklaringer og oplysninger var usammenhængende og utroværdige. Derudover fandt retten, at den omstændighed at sagsøger er en erhvervsvirksomhed samt sagens omstændigheder i øvrigt måtte skærpe kravene til sagsøgers sandsynliggørelse af, at der forelå en forsikringsdækket begivenhed.
Sagsøgte blev herefter frifundet.
Sagen er varetaget af advokat Thomas Birch på vegne af sagsøgte.
Related Posts
22/10/2025
Københavns Byrets dom af 2. oktober 2025
Forældelse – personskadeerstatning – det oprindelige sagsanlægs fristafbrydende virkning – kravet om genanlæggelse ”uden ufornødent ophold”
17/09/2025
Retten i Lyngbys dom af 17. september 2025
Færdselsuheld – kaskoskade – regres – grov uagtsomhed
27/06/2025
Østre Landsrets dom af 27. juni 2025
Forældelse – personskadeerstatning – anerkendelsessøgsmål efterfulgt af fuldbyrdelsessøgsmål – forældelseslovens §§ 2, 3, 5, 10 og 21


