Retten i Svendborgs dom af 24. februar 2026

Retten i Svendborgs dom af 24. februar 2026

Retten i Svendborg har nu afsagt dom i en sag, der har været præjudicielt forelagt EU-domstolen, som afsagde dom den 12. juni 2025. Omtalen af EU-domstolens dom kan findes her: https://birch-law.dk/den-europaeiske-unions-domstols-dom-af-12-juni-2025/.

I korte træk angik sagen for Retten i Svendborg, om to sociale sikringsinstitutioner i Tyskland kunne gøre regres for deres udgifter til en enke efter en arbejdstager, som var omkommet ved en arbejdsulykke indtruffet i Danmark. Udgifterne omfattede dels løbende enkepension, dels såkaldt ”sterbegeld” og ”überführungskosten”, som ifølge et notat fra en tysk advokat vel bedst kan betegnes som begravelseshjælp og transportomkostninger i anledning af et dødsfald.

Som anført i vores kommentar til EU-domstolens dom af 12. juni 2025 følger det af dommen, at der ikke skal være et retsgrundlag for ydelsen, der søges regres for, i den ansvarlige skadevolders medlemsstat. Det er tilstrækkeligt, at ydelserne relateret til den udløsende begivenhed i henhold til lovgivningen i parternes respektive medlemsstater er tilstrækkeligt sammenlignelige, for så vidt angår genstand og formål. Videre fandt EU-domstolen, at der ikke må være eller stilles for strenge krav med hensyn til den krævede overensstemmelse mellem de ydelserne, fordi rækkevidden af forordningen ellers begrænses i forhold til dens virkning.

Forud for hovedforhandlingen i Retten i Svendborg var der mellem de regressøgende sikringsinstitutioner og den ansvarlige skadevolders ansvarsforsikringsselskab enighed om, at enkepensionsudgifterne svarede til posten forsørgertabserstatning efter dansk ret, og der derfor var ret til regres vedrørende disse udgifter overfor ansvarsforsikringsselskabet. Ansvarsforsikringsselskabet påstod ikke desto mindre frifindelse, hvorfor retten fandt anledning til at fastslå, at ”… forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 13, stk. 1, er tilstrækkeligt sammenlignelig med enkepension … til, at de tyske socialsikringsinstitutioner kan søge regres …”.

Tilbage var spørgsmålet, om overgangsydelse efter erstatningsansvarslovens § 14 a også var tilstrækkeligt sammenlignelig med ydelserne ”sterbegeld” og ”überführungskosten”. Her fandt retten, at alle beløb kommer til udbetaling som følge af dødsfald, og at ”sterbegeld” og ”überführungskosten” vedrører begravelseshjælp og transportomkostninger i anledning af dødsfaldet. Hermed er ydelserne tilstrækkeligt sammenlignelige med overgangsbeløbet efter erstatningsansvarslovens § 14 a med hensyn til deres respektive genstand og formål.

Herefter fandt retten, at socialsikringsinstitutionernes krav hverken kan anses for kvalitativt eller kvantitativt begrænset af dansk ret, og at socialsikringsinstitutionerne har krav på regres for deres krav i fuldt omfang.

Kommentar:

Dommen er efter vores opfattelse helt i tråd med EU-domstolens dom af 12. juni 2025 og de principper for retsanvendelsen af art. 85 i forordning 883/2004, som EU-domstolen har udstukket og gjort langt mindre restriktive i henseende til mulighederne for at gøre regres for sociale sikringsydelser imod en ansvarlig skadevolder i en anden medlemsstat i EU.

Sagen er for de regressøgende tyske forsikringsselskaber forberedt af advokat Alexandra Huber advokat Sophie Amalie Drejer Jensen og advokat Thomas Birch og procederet for Retten i Svendborg af advokat Thomas Birch.