Retten i Svendborgs dom af 6. juni 2025
Sagsøger kom til skade i januar 2017 i forbindelse med et fald på et supermarkeds parkeringsplads, hvor sagsøger pådrog sig et brud i venstre hofte og lårhalsben.
Forsikringsselskabet tilkendte sagsøger godtgørelse og erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og et varigt mén på 18 %.
I maj 2020 blev sagsøgers sag afsluttet med tilkendelse af et erhvervsevnetab på 50 %.
Før ulykken arbejdede sagsøger 32 timer ugentligt. Efter ulykken blev sagsøger i en periode på 3 år arbejdsprøvet i forskellige stillinger med forskellige skånebehov, herunder nedsat arbejdstid.
I april 2020 blev sagsøger gjort bekendt med, at hun var i målgruppe for seniorpension. Hun søgte om seniorpension, dog uden at orientere forsikringsselskabet herom.
Forsikringsselskabet tilbød i maj 2020 sagsøger erstatning for tab af erhvervsevne, hvilket hun accepterede, og hendes sag blev dermed afsluttet.
I oktober 2020 blev sagsøger tilkendt seniorpension, og hun søgte derefter sin sag om erhvervsevnetabserstatning genoptaget.
Sagsøger indhentede også en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende erhvervsevnetabets størrelse. Sagsøger gjorde herefter gældende, at også den vejledende udtalelse gav grundlag for genoptagelse.
Forsikringsselskabet afslog at genoptage sagsøgers sag med henvisning til, at hverken overgangen til seniorpensionen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse udgjorde væsentlige ændringer i de faktiske forhold, som var lagt til grund ved selskabets erstatningstilbud til sagsøger.
Retten i Svendborg fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at der var indtrådt væsentlige ændringer i de faktiske forhold siden erstatningstilbuddet blev accepteret. Dermed var betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt, jf. erstatningsansvarslovens § 11, stk. 1.
Retten lagde vægt på, at kommunens bevillig af seniorpension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse var baseret på de samme omstændigheder, som lå til grund for forsikringsselskabets erstatningstilbud, og sagsøger allerede inden accepten af erstatningstilbuddet havde søgt om seniorpension.
Kommentar
En forudsætning for genoptagelse af en afsluttet sag efter erstatningsansvarslovens § 11, stk. 1, er, at der er indtrådt væsentlige ændringer i de faktiske forhold, som blev lagt til grund af forsikringsselskabet og skadelidte ved sagens afslutning.
Derfor kan forhold som den skadelidte kunne og burde have taget i betragtning ved sagens afslutning ikke danne grundlag for en senere genoptagelse.
Bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, påhviler den skadelidte.
Sagen blev for supermarkedet og dennes ansvarsforsikringsselskab forberedt af advokat Thomas Birch og advokat Tanja Gantzhorn og hovedforhandlet for Retten i Svendborg af advokat Tanja Gantzhorn.
Related Posts
26/02/2026
Retten i Svendborgs dom af 24. februar 2026
Om rækkevidden af forordning 883/2004, art. 85, for vidt angår regres for sociale sikringsydelser overfor tredjemand
17/02/2026
Retten i Esbjergs dom af 6. februar 2026
Personskadeerstatning: Når skadelidte (kun) har ført bevis for et årsagsbidrag fra den erstatningsberettigende ulykke
22/10/2025
Københavns Byrets dom af 2. oktober 2025
Forældelse – personskadeerstatning – det oprindelige sagsanlægs fristafbrydende virkning – kravet om genanlæggelse ”uden ufornødent ophold”


