Retten i Glostrups dom af 26. februar 2018

Forsikringsselskabet, F, gjorde regres over for motoransvarsforsikringsselskabet, H, for 1/3-del af F’s skadeudgifter efter et færdselsuheld på en stærkt befærdet motorvejsstrækning. H påstod frifindelse, da det var H’s opfattelse, at F’s forsikringstager bar det fulde ansvar for uheldet.

Forud for uheldet var H’s forsikringstagers lastvognstrækker havareret med et punkteret fordæk. Chaufføren kunne ikke fortsætte sin kørsel på motorvejen, som bestod af tre vognbaner, hvoraf den inderste var et krybespor. Der var ikke noget nødspor, så chaufføren placerede trækkeren med hænger så langt mod højre som muligt i krybesporet, hvorefter han aktiverede køretøjets havariblink og tilkaldte hjælp til hjul- og dækskifte. Det var ikke helt klart, om chaufføren også havde opsat advarselstrekant bag hængeren.

Der var tale om en lige motorvejsstrækning med gode oversigtsforhold, og der var fra bunden af den stigning, der ledte op til stedet, hvor den havarerede lastbil holdt i krybesporet, ca. 500 meter.

Havariet fandt sted omkring middagstid, og chaufføren af den havarerede lastbil havde holdt og ventet på autohjælp i henved 4 timer, da hængeren pludselig blev påkørt bagfra af en lastbil forsikret af F med store materielle skader på begge køretøjer til følge. Selv om det var sidst på eftermiddagen i november måned var der fortsat dagslys på tidspunktet for påkørslen.

Ifølge politiets undersøgelser og vidneudsagn var lastbilen forsikret af F kørt ind i krybesporet ved bunden af stigningen og derfra fortsat sin kørsel med uændret hastighed på ca. 80 km/t op ad stigningen. Det var først umiddelbart inden påkørslen, at chaufføren af lastbilen forsikret af F forsøgte at foretage en undvigemanøvre mod venstre, som imidlertid var forgæves.

F indhentede under sagen en sagkyndig erklæring fra en skønsmand, som såede nogen tvivl om, hvorvidt chaufføren af lastbilen forsikret af H først umiddelbart inden punkteringen på vej op ad stigningen burde have kunnet erkende, at der var noget galt. I givet fald burde chaufføren have kunnet køre lastbilen ind på en rasteplads et stykke før uheldsstedet og dér foretage en nærmere inspektion af køretøjet, hvorved havariet på selve motorvejsstrækningen kunne have været undgået.

Retten fandt imidlertid, at der var væsentlige usikkerheder forbundet med skønsmandens vurdering, og at også vidneerklæringerne afgivet for retten 5 år efter uheldet var behæftet med usikkerhed. Der måtte derfor lægges vægt på politiets undersøgelser og vidneafhøringsrapporter i nær tidsmæssig sammenhæng med uheldet, hvorefter retten fandt, at F måtte bære det fulde ansvar for påkørslen. Der kunne herved ikke lægges vægt på F’s synspunkter om bl.a., at der ved havariet af lastbilen forsikret af H var skabt et uventet faremoment i trafikken, som kunne have været undgået, og som forstærkedes af, at lastbilen havde holdt stille i ca. 4 timer, uden at der var tilkaldt hjælp fra anden side.

Det vides endnu ikke om dommen ankes.

Læs dommen her