Østre Landsrets dom af 25. juni 2024

Østre Landsrets dom af 25. juni 2024

Sagen angik spørgsmålet, om en kommune var erstatningsansvarlig i anledning af, at en borger faldt og kom til skade på en kommunalt ejet P-plads. Borgeren mente at faldet var forårsaget af glatføre på parkeringspladsen, og det var uomtvistet, at kommunen ikke havde glatførebekæmpet arealet.

De nærmere omstændigheder i sagen var, at borgeren skulle deltage i en korøvelse i en weekend i februar måned. Korøvelsen fandt sted i et medborgerhus, der lå i en kommunalt ejet idrætshal. Borgeren ankom til stedet i bil og parkerede på et område, hvor kommunen havde besluttet, at der ikke skulle glatførebekæmpes i weekenderne, og da hun steg ud af sin bil, faldt hun og kom til skade med sin ankel. Borgeren rejste herefter krav mod kommunen, og efter kommunens afvisning af kravet, udtog hun stævning.

Borgeren gjorde under sagen særligt gældende, at kommunens ansvar skulle bedømmes som lodsejer/driftsansvarlig og ikke som vejmyndighed, samt at ansvarsvurderingen ikke var lempet for kommunen i forhold til det ansvar, der måtte påhvile en privataktør. Derudover gjorde borgeren gældende, at kommunen burde have opstillet skilte, der illustrerede, at hele parkeringspladsen ikke blev glatførebekæmpet, og at kommunen qua viden om ekstraordinær mange besøgende havde haft en handlepligt til at sørge for glatførebekæmpelse af hele p-pladsen og ikke kun den del, der ifølge kommunens interne retningslinjer sædvanligvis blev saltet i weekenderne.

Heroverfor gjorde kommunen bl.a. gældende, at kommunen havde fulgt eget regulativ for glatførebekæmpelse, der var udarbejdet og vedtaget efter forhandlinger med politiet. Regulativet var endvidere offentliggjort på kommunens hjemmeside. Derudover havde kommunen i interne arbejdsdokumentet prioritere, at en del af den pågældende p-plads ikke skulle glatførebekæmpes i weekenderne, idet det var erfaringen, at det var tilstrækkeligt blot at glatførebekæmpe et mindre område, der stødte op mod medborgerhuset. Kommunen bestred endvidere, at der fra arrangøren af korøvelsen var givet kommunen besked om, at der var ekstraordinært mange besøgende til medborgerhuset den pågældende dag, hvor uheldet skete.

Byretten fandt efter bevisførelsen, at borgeren ikke havde godtgjort, at kommunen havde handlet ansvarspådragende og anførte i præmisserne bl.a., at kommunen havde fastsat retningslinjer, der var berettiget og som var fulgt, samt at kommunen som offentlig myndighed og ansvarlig for store områder var berettiget til at prioritere indsatsen.

Borgeren ankede dommen til landsretten, der stadfæstede i henhold til byrettens præmisser, dog med den tilføjelse, at der maksimalt skulle deltage 100 personer i korøvelsen og ikke 200 personer, som angivet i byrettens dom, der er omtalt på vores hjemmeside den 9. januar 2023.

Kommentar:

Dommen illustrerer, at kommunen var berettiget til at prioritere indsatsen for glatførebekæmpelse af arealet, som lodsejer/vejmyndighed af p-pladsen. Når der er vedtaget en prioriteret plan, der er berettiget, så skal der noget ”ekstra” til for, at kommunen kan gøres erstatningsansvarlig. Dette ekstra lag var ikke tilstede i sagen, og hvorfor såvel by- som landsret fandt det berettiget, at kommunen helt undlod at glatførebekæmpe et nærmere angivet areal, og at dette hverken skulle skiltes eller være offentlig tilgængeligt information for borgerne.

Sagen er for landsretten forberedt af advokat Thomas Birch og ført af advokat Louise Høgh Jørgensen.