Retten i Holstebros dom af 29. november 2022

Retten i Holstebros dom af 29. november 2022

Sagen drejede sig om, hvorvidt et tagdækkerfirma og/eller en tømrervirksomhed var erstatningsansvarlig over for skadelidte for de gener, som skadelidte havde pådraget sig, da han faldt ned fra et stillads i forbindelse med en tagdækkeropgave for tagdækkerfirmaet, hvor skadelidte var ansat på ulykkestidspunktet.

Endvidere angik sagen spørgsmålet, om fordeling af et erstatningsansvar tømrervirksomheden og tagdækkerfirmaet imellem som følge af, at der var indgået en aftale mellem tagdækkerfirmaet og tømrervirksomheden om sidstnævntes levering og opstilling af stilladset.

Tagdækkerfirmaet og tømrervirksomheden var enige om, at stilladset var opstillet forsvarligt og sikkerhedsmæssigt korrekt, og at stilladset ved overdragelse fra tømrervirksomheden til tagdækkerfirmaet blev besigtiget og godkendt af ansvarlig fra tagdækkerfirmaet.

På skadestidspunktet manglede stilladset dog et rækværk i den ene ende, hvilket resulterede i, at skadelidte faldt ned fra stilladset, da han gik baglæns og var i færd med at påsvejse tagpap.

Skadelidte anlagde retssag imod såvel tagdækkerfirmaet som tømrervirksomheden og gjorde med sædvanlig henvisning til bl.a. en række bestemmelser i arbejdsmiljøloven overfor tagdækkerfirmaet gældende, at firmaet som arbejdsgiver var erstatningsansvarlig overfor skadelidte.

Overfor tømrervirksomheden gjorde skadelidte gældende, at opsætningen af stilladset ikke var sket forskriftsmæssigt, og at opsætningen derfor forøgede risikoen for personskade, hvorfor tømrervirksomheden ifølge skadelidte havde handlet ansvarspådragende.

De sagsøgte virksomheder nedlagde begge frifindelsespåstande overfor skadelidte og friholdelsespåstande overfor hinanden.

Efter bevisførelsen lagde byretten først og fremmest vægt på, at det ikke var bevist, at stilladset ikke oprindeligt var opstillet korrekt efter de dagældende arbejdsmiljømæssige regler. Dernæst fandt byretten det ikke bevist, at tømrervirksomheden eller dennes ansatte var gjort bekendt med mangler ved stilladset i perioden efter opsætningen og forud for ulykken. Sammenholdt med, at der i øvrigt ikke var ført bevis for, at tømrervirksomheden havde handlet ansvarspådragende, blev virksomheden frifundet.

Retten fandt derimod at tagdækkerfirmaet var erstatningsansvarlig, da firmaet ikke havde sikret sig, at stilladset ikke var mangelfuldt, da arbejdet på stilladset blev påbegyndt. Forud herfor bemærkede retten dog også – og nok så interessant – at skadelidte var en erfaren medarbejder i forhold til den pågældende arbejdsopgave, hvorfor der ikke påhvilede tagdækkerfirmaet nogen instruktionsforpligtelse – dette uanset et strakspåbud fra Arbejdstilsynet til tagdækkerfirmaet i anledning af ulykken.

Kommentar:

Dommen illustrerer, hvilke krav der i relation til flere forhold stilles til arbejdsgiver. Der er ikke overraskende nyt heri, men det er sagens karakter taget i betragtning interessant, at retten ikke fandt grundlag for at pålægge skadelidtes arbejdsgiver ansvar for manglende instruktion. Dommen viser også, at det er værd at huske på, at der er flere forskellige forhold, som hver især kan begrunde ansvar for en arbejdsgiver.

For så vidt angår sagen i forhold til tømrervirksomheden, belyser dommen også, hvilke krav der stilles til opstilling af stillads og efterfølgende løbende tilsyn med stilladset i forhold til henholdsvis stilladsopstillerens og brugernes muligheder for at konstatere eventuelle mangler ved stilladset.

Sagen er for tømrervirksomheden og virksomhedens ansvarsforsikringsselskab ført af advokatfuldmægtig Alexandra Malou Wiese.

Sagen er anket til landsretten af tagdækkerfirmaet i forhold til såvel skadelidte som tømrervirksomheden.