Retten i Odenses dom af 28. maj 2024

Retten i Odenses dom af 28. maj 2024

Sagsøger blev i oktober 2015 som bilist påkørt bagfra i den odenseanske morgentrafik, mens han holdt stille for rødt lys. Sagsøger angav at den påkørende bil kom med ca. 50-60 km/t, hvad dog næppe var tilfældet. Skaderne på de 2 implicerede køretøjer var bagatelagtige.

Sagsøger blev tiltagende dårlig i tiden efter uheldet, dog således at de initiale gener var forholdsvis afdæmpede. Med tiden kom der mere WAD-lignende gener til, dog også med ret omfattende hals- og brystryggener med udstråling. Der fandtes hos sagsøger relevant forudbestående rygsygdom, der også i mindre omfang havde været behandlingskrævende forud for uheldet.

Sagsøger rejste krav om personskadeerstatning mod den bagfrakommende bilists ansvarsforsikrer, der dog afviste under påberåbelse af kollisionens manglende skadeegnethed. Sagen gik herefter indenretligt, idet sagsøger krævede erstatning/godtgørelse for primært svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, varigt mén og varigt tab af erhvervsevne, svarende til i alt 952.000 kr.

Sagsøgte foranstaltede et kollisionsteknisk syn og skøn gennemført, hvad bl.a. viste, at påkørselshastigheden var maksimalt 12 km/t, og at den til sagsøgers køretøj overførte energi var beskeden.

Sagen gik endvidere i Retslægerådet, der over 2 erklæringer, på de store linjer, udtalte sig imod kausalitet mellem trafikuheldet og sagsøgers forskellige påberåbte gener. En 3. omgang spørgsmål fra sagsøger til rådet blev afskåret af retten som overflødig bevisførelse. Der var endvidere af sagsøger indhentet vejledende EAL § 10-udtalelser, som af AES blev vurderet til 8%.

I rettens grundige og pædagogiske præmisser opregnes de væsentligste omstændigheder i sagen, hvorefter retten med afsæt i primært UfR2011.128H afsagde en allerede fordi-frifindelse på grund af manglende årsagssagssammenhæng mellem trafikuheldet og de potentielt erstatningsbærende gener. Retslægerådets vurderinger gives helt i overensstemmelse med praksis forrang fremfor andre divergerende lægefaglige akter og vurderinger, jf. bl.a. UfR2012.2637H.

Kommentar:

Dommen fremstår som oplagt korrekt, jf. primært UfR2011.128H, og er et eksempel på, at sager om lavenergikollisioner belyses godt via et kollosionsteknisk syn og skøn samt forelæggelse for Retslægerådet, således at domstolene tilføres et solidt grundlag for en stillingtagen til det centrale spørgsmål om årsagssammenhæng.

Sagen er for det sagsøgte ansvarsforsikringsselskab forberedt af primært advokat Thomas Birch og advokat Lars Schreiner Hansen og hovedforhandlet af sidstnævnte.

Det er endnu uafklaret, om afgørelsen ankes.