Retten i Roskildes dom af 4. februar 2022
En i øvrigt tragisk sag fik et noget usædvanligt og kulørt efterspil, da afdødes efterladte rejste krav på erstatning, som vist sjældent tages under påkendelse af danske domstole.
De efterladtes søn og far blev påkørt og afgik efterfølgende ved døden. Bilisten, der var ansvarlig for påkørslen, anerkendte erstatningspligten, hvorefter de efterladte rejste krav om erstatning overfor bilisten (og dennes motoransvarsforsikringsselskab). De efterladte gjorde gældende, at de havde krav på dækning af udgifter til psykolog i kortere og længere perioder, da dødsfaldet forståeligt nok havde ramt dem hårdt. Derudover rejste afdødes børn krav om dækning af udgifterne til opbevaring af afdødes effekter i form af en bil og en motorcykel samt børnenes møbler og indbo, som der ikke var plads til hos børnenes mor. Endvidere rejste børnene krav om dækning af udgiften til privatskole indtil endt skolegang, som de angiveligt var nødt til at skifte til fra folkeskolen i direkte konsekvens af dødsfaldet. Som alternativ til udgiften til privatskole gjorde børnene gældende, at bilisten skulle betale overgangsbeløb til hver af børnene.
De samlede krav på erstatning løb op i godt 1,1 mio. kr.
Som et yderligere kuriosum kom det under hovedforhandlingen af sagen frem, at de efterladte ikke havde afholdt nogen af de udgifter, som dødsfaldet angiveligt havde nødvendiggjort, og som udgjorde grundlaget for det store erstatningskrav.
Fra bilistens side blev der påstået frifindelse, idet det bemærkes, at bilistens forsikringsselskab allerede havde dækket begravelsesudgifter samt forsørgertabserstatning til børnene. Det gjordes gældende, at der slet ikke er hjemmel i dansk ret til som indirekte skadelidte at kræve udgifter af den karakter, der var rejst krav om, erstattet. Derudover blev det gjort gældende, at der ikke var godtgjort nogen årsagssammenhæng mellem dødsfaldet og udgifterne, som også fandtes at være upåregnelige. Endelig blev det gjort gældende, at udgiftsposterne i alt væsentligt var udokumenterede.
Retten var enig i indsigelserne fra bilistens, som blev frifundet for de efterladtes krav om erstatning, dog således at der skulle betales et mindre rentebeløb på ca. 12.000 kr. af den allerede udbetalte forsørgertabserstatning til børnene.
Kommentar
Dommen viser, at det klare udgangspunkt i dansk ret er, at alene den direkte skadelidte har krav på erstatning. Der skal foreligge særlige omstændigheder begrundet i enten lovgivning eller retspraksis, for at dette udgangspunkt fraviges. Også denne afgørelse synes at understrege, at domstolene er utilbøjelige til at gå meget videre end, hvad der følger af lovgivningen og en i øvrigt meget restriktiv retspraksis, i henseende til at tilkende andre end den direkte skadelidte erstatning fra den ansvarlige skadevolder.
Sagen er for bilisten og dennes motoransvarsforsikringsselskab forberedt og ført af adv.fm. Rasmus Estrup og advokat Thomas Birch.
Related Posts
31/10/2024
Retten i Hillerøds dom af 24. september 2024
Erstatningsansvar idrætsudøvere imellem – accept af risiko – formulering af anerkendelsespåstande – retlig interesse
19/09/2024
Østre Landsrets dom af 3. September 2024
Grundejeransvar – indretning af lege- og træningsfaciliteter – egen skyld – accept af risiko
25/06/2024
Østre Landsrets dom af 25. juni 2024
Ansvar for offentlige myndigheder – glatførebekæmpelse – mangel på samme