Vestre Landsrets dom af 15. september 2023

Vestre Landsrets dom af 15. september 2023

Ansvar uden for kontrakt – ansvar for indlånt personale – påbud fra arbejdstilsynet – regres – egen skyld m.m.

Sagen angik spørgsmålet, om et tysk forsikringsselskab havde regres for de udgifter, selskabet havde afholdt i anledning af deres forsikringstagers tilskadekomst i Danmark.

Skadelidte var ansat som lastbilchauffør hos en tysk virksomhed og var på tidspunktet for ulykken udlånt til en dansk transportvirksomhed, som den tyske virksomhed havde et samarbejde med. På dagen for tilskadekomsten skulle skadelidte levere et bundt stålrør til en produktionsvirksomhed i Danmark og under losningen af stålrørene pådrog skadelidte sig omfattende skade på den ene arm og skulder.

Det blev af retten lagt til grund, at produktionsvirksomheden ved levering af stålrørene havde påtaget sig opgaven med at losse, og at produktionsvirksomheden fik hjælp til udførelsen af opgaven fra nabovirksomheden, der udlånte en truck med chauffør. Det blev endvidere lagt til grund, at skadelidte i forbindelse med losningen, der blev udført af den indlånte chauffør, befandt sig på lastbilens lad, og at han kom til skade, idet de bånd, der holdt et bundt stålrør sammen, sprang, da de blev flyttet med trucken.

Efter ulykken var Arbejdstilsynet på inspektion. Arbejdstilsynet fandt ikke grundlag for at udstede et påbud til produktionsvirksomheden, men fandt derimod anledning til at udstede et strakspåbud til den skadelidtes tyske arbejdsgiver.

Uanset Arbejdstilsynets syn på sagen fandt byretten produktionsvirksomheden ansvarlig for ikke at have sikret, at losningen af stålrørene blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at skadelidte ikke havde udvist egen skyld i et sådant omfang, at der var grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller nedsætte. Herefter blev produktionsvirksomheden dømt til at anerkende at være regrespligtig overfor det tyske forsikringsselskab.

Byrettens dom blev af produktionsvirksomheden indbragt for landsretten.

Landsretten fandt ligesom byretten, at losningen var uforsvarlig, og at produktionsvirksomheden havde haft ansvaret for losningen, herunder de ansattes handlinger og undladelser, og konkret også handlinger og undladelser fra den truckfører, som produktionsvirksomheden vederlagsfrit havde fået hjælp af. Ligeledes fandt landsretten, at den skadelidte ikke havde udvist en adfærd, der kunne begrunde en nedsættelse af erstatningsansvarsret, og med de bemærkninger stadfæstede landsretten byrettens dom.

Kommentar:

Dommen viser, at når man som virksomhed påtager sig at udføre en losningsopgave, følger der et ansvar med for, at opgaven bliver udført på en korrekt og forsvarlig måde, herunder et ansvar for indlånt arbejdskrafts handlinger. Endvidere illustrerer dommen, at det forhold, at Arbejdstilsynet ikke har fundet anledning til at udstede et påbud, ikke er lig med ansvarsfrihed og omvendt, at et strakspåbud til skadelidtes arbejdsgiver ikke er lig med, at der er udvist egen skyld i et omfang, der bevirker nedsættelse af erstatningen.

Sagen er for det tyske forsikringsselskab for både by- og landsret ført af advokat Louise Høgh Jørgensen.