Retten i Glostrups mundtlige tilkendegivelse af 30. maj 2018

Sagen drejede sig om, hvorvidt entreprenørselskabet ”E” havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med gravearbejde udført den 7. juli 2014, herunder om et eventuelt berettiget krav var forældet.

I 2014 påtog E sig et anlægsarbejde for bygherre, der udvidede en jernbanedækning. Bygherre og E aftalte, at E’s arbejdsområde skulle ryddes for kabler og ledninger forinden E iværksatte sit anlægsarbejde. Gravearbejdet blev sat i gang, og den 7. juli 2014 indtrådte der en skade på et fiberkabel ejet af selskabet ”S”.

Kort efter skaden modtog E en faktura fra S for udgifter afholdt i forbindelse udbedring af de skadede fiberkabler, hvilket E’s afdelingschef afviste at dække ved e-mails af 16. oktober 2014, 24. oktober 2014 og 18. november 2014. S meddelte herefter, at sagen ville blive overgivet til advokat.

E hørte intet fra S frem til den 7. februar 2017, hvor S fremsendte føromtalte faktura direkte til E’s kreditorafdeling. E’s medarbejder i kreditorafdelingen var ikke bekendt med fakturaen og tidligere afvisninger heraf, og ved e-mail af 8. februar 2017 meddelte hun S, at fakturaen ”vil blive lagt til betaling”. Fakturaen blev imidlertid ikke betalt, og ved e-mail af 22. marts 2017 meddelte E’s kreditorteamleder, at E fastholdt sin afvisning og henviste i den forbindelse til tidligere korrespondance herom.

Den 29. maj 2017 modtog E et inkassobrev fra en advokat for S. Brevet blev besvaret af E’s interne advokat, der også fastholdt tidligere afvisning. Ved e-mail af 6. juni 2017 og 8. juni 2017 varslede advokaten for S, at der nu ville blive udtaget stævning i sagen. E’s advokat besvarede denne henvendelse den 9. juni 2017, hvor hun skrev følgende:

”Jeg kan oplyse, at [E] har anmeldt sagen til sit forsikringsselskab og afventer forsikringsselskabets behandling af, hvorvidt der måtte være en dækningsberettiget skade.

[E] er villig til at indgå en suspensionsaftale om afbrydelse af eventuel forældelse og/eller passivitet, der ikke måtte være indtrådt allerede, gældende fra suspensionsaftalens indgåelse.

Suspensionsaftalen kan opsiges med 4 ugers skriftligt varsel, mens forsikringsselskabets sagsbehandling pågår. (…)”

E’s forsikringsselskab afviste kravet fra S ved e-mail af 13. juni 2017.

Stævning blev derefter indgivet den 22. august 2017, hvor S gjorde gældende, at kravet ved e-mail af 8. februar 2017 var anerkendt af E’s medarbejder fra kreditorafdelingen, og at eventuel forældelse derfor var afbrudt efter FÆL § 15. Derudover blev det gjort gældende, at der var indgået en suspensionsaftale imellem parterne.

Sagen blev hovedforhandlet og afsluttet med en mundtlig tilkendelse, hvor retten gav E medhold i, at kravet fra S var forældet. Retten afviste således, at forældelsesfristen skulle være suspenderet på grund af en “anerkendelse” (FÆL § 15) og lagde i den forbindelse vægt på, at en mail fra en medarbejder fra kreditorafdelingen om at ”fakturaen vil blive lagt til betaling” ikke kunne betragtes som en anerkendelse – særligt ikke, når S var velvidende om, at kravet tidligere flere gange var afvist af afdelingschefen.

For så vidt angår e-mailen af 9. juni 2017 udtalte retten, at der var tale om et tilbud om indgåelse af suspensionsaftale, som ikke var bekræftet af advokaten for S. Tilbuddet måtte anses for bortfaldet senest den 13. juni 2017, da E’s forsikringsselskab afviste kravet. Der var således ikke indgået en suspensionsaftale imellem parterne, og allerede af den grund kunne retten ikke give S medhold i forhold til E.

Sagen er for entreprenørselskabet ført af advokat Safinaz Altintas.