Retten i Esbjergs dom af 3. januar 2023

Retten i Esbjergs dom af 3. januar 2023

Sagen angik spørgsmålet, om bl.a. et ingeniørfirma kunne gøres erstatningsansvarlig for en arbejdstagers tilskadekomst i forbindelse med opførelse af et kontordomicil.

Ulykken fandt sted, da arbejdstageren sammen med en kollega var ved at installere et ventilationsanlæg i det kommende teknikrum i kontordomicilet. I samme rum var der placeret en slange, hvorigennem der blev pumpet beton til støbning af gulv på byggeriets i alt otte etager.

Det blev af byretten lagt til grund, at slangen med beton havde slået et slag, hvorved et profiljern, der stod op ad en væg, var væltet og havde ramt arbejdstageren i hovedet, hvorved han pådrog sig en personskade.

Arbejdstagerens fagforening havde udover ingeniørfirmaet, der stod for byggeledelsen og sikkerhedskoordineringen, også sagsøgt ventilationsfirmaet, hvortil arbejdstageren var indlånt, samt det gulvfirma, der havde installeret og benyttet slangen, der blev anvendt til pumpning af beton.

Byretten fandt efter en konkret vurdering, at ventilationsfirmaet havde tilsidesat sin tilsynsforpligtelse til at sikre, at arbejdstageren behørigt anvendte hjelm, således som det var påbudt på pladsen, og på den baggrund blev ventilationsfirmaet gjort erstatningsansvarlig. Endvidere blev gulvfirmaet, der havde udlagt og benyttet slangen til pumpning af beton, fundet erstatningsansvarlig, idet byretten lagde til grund, at slangen uden fastgørelse udgjorde en fare, og at gulvfirmaet havde undladt at sikre slangen på behørig vis.

Ingeniørfirmaet blev frifundet for ansvar for selvstændigt virkende tredjemands fejl, og byretten fandt heller ikke, at der var grundlag for at gøre ingeniørfirmaet ansvarlig som følge af mangler ved sikkerhedskoordineringen eller byggeledelsen. Byretten bemærkede i den forbindelse, at det af byggemødereferatet fremgik, at der var påbud om hjelm på pladsen, samt at det ikke var bevist, at ingeniørfirmaet var gjort bekendt med risikoen for, at slangen kunne bevæge sig og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko, når den var i brug.

Arbejdstageren havde fremsat krav om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det var imidlertid alene kravet om godtgørelse for svie og smerte, der blev taget til følge, og byretten bemærkede, at de sagsøgtes indsigelser mod opgørelse af den tabte arbejdsfortjeneste ikke var imødegået under sagens forberedelse, og at retten derfor ”på det foreliggende grundlag” ikke kunne tage den del af påstanden til følge.

Kommentar:

Dommen illustrerer, at sikkerhedskoordinators og byggeleders samordningsforpligtelse efter arbejdsmiljølovens § 37 indbefatter en forpligtelse til at sikre de overordnede rammer for byggeprocessen og sikkerheden på byggepladsen. Det er derimod op til den enkelte fagentreprise og arbejdsgiver at udfylde rammen sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Derudover viser dommen, at sikkerhedskoordinatoren ikke kan gøres ansvarlig for manglende sikkerhedskoordinering, når denne ikke er blevet oplyst om en sikkerhedsrisiko, som koordinatoren ikke burde kende til.

I relation til opgørelsen af erstatningskravet, illustrerer dommen, at det er kravstiller, der bærer risikoen for manglende dokumentation for sit krav, og dette i særdeleshed, når dette er påpeget gentagne gange under sagens forberedelse af de sagsøgte.

Sagen er for ingeniørfirmaet ført af advokat Louise Høgh Jørgensen.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.