Retten i Næstveds dom af 9. januar 2023

Retten i Næstveds dom af 9. januar 2023

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kommune var erstatningsansvarlig i anledning af, at en borger i angiveligt glat føre faldt og kom til skade på en kommunalt ejet P-plads.

Borgeren, der boede i en anden kommune, skulle til et korstævne med deltagelse af godt 200 personer i en weekend i februar måned. Korstævnet fandt sted i en kommunalt ejet idrætshal, og borgeren, der ankom til stedet i bil parkerede på en del af P-pladsen ved idrætshallen, hvor kommunen ikke glatførebekæmpede i vinterhalvåret i weekender. Da borgeren sted ud af sin bil og havde gået et par skridt, faldt hun og kom slemt til skade med sin ene ankel. Efterfølgende rejste borgeren krav om erstatning overfor kommunen og stævnede siden hen kommunen, da den afviste at være erstatningsansvarlig.

Kommune henviste herved til, at den havde fulgt en nærmere fastsat prioriteringsplan i henseende til glatførebekæmpelsen i kommunen. Ifølge prioriteringsplanen glatførebekæmpede kommunen overhovedet ikke den del af P-pladsen, hvor borgeren faldt, i weekender. P-pladsen betjente således ikke alene idrætshallen, men også en tilstødende, større uddannelsesinstitution, hvortil der ikke var gående eller kørende færdsel i weekender. Kommunen havde derfor valgt alene at glatførebekæmpe den del af P-pladsen, som var nærmest idrætshallen, i weekenderne, da netop den del af P-pladsen efter kommunens skøn dækkede parkeringsbehovet for brugerne af hallen i weekenderne. Der var ikke fra kommunens side opsat skiltning herom, men retningslinjerne for glatførebekæmpelsen på kommunens veje og matrikler fremgik af kommunens offentligt tilgængelige vinter- og renholdelsesregulativ.

Kommunen var i øvrigt ikke klar over, at der i den pågældende idrætshal ville komme mere end 200 personer tilstede i den weekend og på den dag, da borgeren faldt og kom til skade, og at der således muligvis kunne være behov for at foretage yderligere foranstaltninger end ellers i henseende til glatførebekæmpelse på færdselsarealerne omkring idrætshallen.

Retten fandt, at det var berettiget, at kommunen havde prioriteret glatførebekæmpelsesindsatsen, som det var tilfældet, herunder at prioriteringen var sket efter et forsvarligt og sagligt skøn over behovet for glatførebekæmpelse på såvel de kommunalt ejede veje som matriklerne ejet af kommunen. Retten fremhævede i den forbindelse, at dette også gælder, når der er tale om, at kommunen er grundejer. Endvidere bemærkede retten, at kommunen havde ansvaret for glatførebekæmpelse af et stort område. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den af kommunen foretagne prioritering, uanset at den indebar, at visse områder slet ikke blev glatførebekæmpet.

Da sagsøger – som sagen var oplyst – heller ikke havde bevist, at kommunen vidste eller burde vide, at der på dagen for sagsøgers tilskadekomst skulle afholdes et større arrangement med deltagelse af godt 200 personer i den pågældende idrætshal, var der ikke grundlag for at pålægge kommunen erstatningsansvar overfor sagsøger, hvorefter retten frifandt kommunen.

Kommentar:

Dommen illustrerer godt, hvilke krav der stilles til kommunernes indsats i forhold til glatførebekæmpelse og renholdelse af kommunalt ejede og/eller drevne arealer. Det er derudover ikke helt uinteressant, at retten også fandt, at det var berettiget, at kommunen helt undlod at glatførebekæmpe et nærmere angivet areal. På det punkt minder sagen måske i nogen grad om afgørelsen i trykt i FED2016.49V. Det er også interessant, at retten tilsyneladende ikke tillægger det nogen betydning, om kommunen skal bedømmes som grundejer eller som ansvarlig for veje, fortove og pladser i henseende til kravene til foranstaltningerne, der skal tages i henseende til den kommunale glatførebekæmpelse.

Sagen er for kommunen forberedt og ført af advokat Thomas Birch.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.