For godt 10 år siden gjorde Retslægerådet opmærksom på, at rådet søgte at undgå brug af begrebet overvejende sandsynlig i besvarelser til brug i bl.a. erstatningssager, fordi det i medicinsk sprogbrug indebærer, at der er en meget høj grad af sandsynlighed for et givent resultat. Det stod hermed klart, at den medicinske sprogbrug adskiller sig ganske markant fra juridisk begrebsdannelse, som anvender begrebet overvejende sandsynlig som udtryk for, at blot mere end 50 procent taler for et givent resultat.
De terminologiske forskelle i den medicinske og juridiske begrebsanvendelse i henseende til sandsynlighedsgrader har i sagens natur haft stor betydning for udlægningen af Retslægerådets besvarelser i navnlig personskadeerstatningssager.
Men det er ikke blot i personskadeerstatningssager, at man skal være opmærksom på, at forskelle i begrebsdannelser kan udgøre faldgruber, der kan være helt afgørende for, om en sag falder ud til den ene eller den anden side.
I en brandskadesag skulle en skønsmand klassificere årsagen til branden til brug for vurdering af mulighederne for at gennemføre krav om regres. Skønsmanden klassificerede brandårsagen som hændelig i henhold til NFPA 921, som er en standard udviklet af National Fire Protection Agency i USA. Standarden opererer med 4 mulige klassifikationsmuligheder, som er ”hændelig, forsætlig, naturhændelse eller ikke fastlagt”.
Derudover havde skønsmanden til brug for sine vurderinger af mulige brandårsager anvendt Rigspolitiets konklusionsskala i henhold til Dansk Brandmanual. I den forbindelse havde skønsmanden bl.a. oplyst, at der ”… er sandsynligvis en sammenhæng mellem [XX] og den elektriske skades opståen. Det skal dog bemærkes, at der ikke entydigt kan påvises en direkte entydig sammenhæng (overvejende sandsynlighed) …”. Af Rigspolitiets konklusionsskala fremgår det, at begrebet ”sandsynligvis” ”… anvendes, hvor der er en overvægt, som taler for”.
Efter fremkomsten af skønserklæringen med skønsmandens besvarelser skulle retten tage stilling til fordelingen af sagsomkostninger mellem sagens parter. Retten bestemte, at rekvirenten af skønsforretningen, som ønskede at etablere et grundlag for et regreskrav, skulle betale sagsomkostninger til den skønsindstævnte part, fordi der ifølge retten ikke var udsigt til, at rekvirenten ville kunne få medhold. Retten lagde vægt på, at skønsmanden havde klassificeret brandårsagen som hændelig og på den netop citerede sandsynlighedsvurdering ud fra Rigspolitiets konklusionsskala.
Skønsrekvirenten indbragte omkostningsafgørelsen for landsretten, som stadfæstede byrettens afgørelse efter en grundig gennemgang af skønserklæring og med bemærkning om, at ”… resultatet af det gennemførte syn og skøn ikke kan anses at støtte [skønsrekvirentens] synspunkt om, at brandårsagen skyldtes [XX]”. Det er ikke til at se, hvilken del af skønsmandens besvarelse landsretten lagde (mest) vægt på, men ovennævnte sandsynlighedsvurderinger er givetvis indgået i landsrettens overvejelser.
Da skønsmanden under den efterfølgende retssag, som skønsrekvirenten anlagde, afgav forklaring, oplyste skønsmanden bl.a., at også utilsigtede uheld ville blive rubriceret under betegnelsen hændelig ved klassificering af brandårsag efter NFPA 921, fordi utilsigtede uheld ikke lod sig rubricere under nogen af de tre øvrige valgmuligheder. I juridisk forstand betyder det alt andet lige, at ansvarspådragende fejl, der skyldes simpel uagtsomhed, og som kan begrunde et erstatningsansvar for en given brandskade, sidestilles med hændelige uheld, som ikke begrunder erstatningsansvar, når standarden NFPA 921 anvendes.
Det skal også bemærkes, at anvendelsen af begrebet ”entydig sammenhæng” blev anvendt af skønsmanden i betydningen ”overvejende sandsynlighed”, hvor entydig i en juridisk sammenhæng er udtryk for en langt sikrere vurdering af en given årsagssammenhængskæde.
Endvidere skal det bemærkes, at begrebet sandsynligvis ifølge Rigspolitiets konklusionsskala som nævnt er udtryk for en sandsynlighedsovervægt, hvad der ikke nødvendigvis er tilfældet i juridisk forstand.
Når der inden længe foreligger en afgørelse, vender vi tilbage med nyt om sagen, der dog i sig selv er interessant i forhold forskellige faggruppers tilgang til sproget og dets mange muligheder for forskellige begrebsdannelser.
Related Posts
31/10/2024
Retten i Hillerøds dom af 24. september 2024
Erstatningsansvar idrætsudøvere imellem – accept af risiko – formulering af anerkendelsespåstande – retlig interesse
19/09/2024
Østre Landsrets dom af 3. September 2024
Grundejeransvar – indretning af lege- og træningsfaciliteter – egen skyld – accept af risiko
25/06/2024
Østre Landsrets dom af 25. juni 2024
Ansvar for offentlige myndigheder – glatførebekæmpelse – mangel på samme