Højesteret har i en længe imødeset kendelse taget stilling til mulighederne for at ændre betegnelsen af en part, der er sagsøgt, når man efter sagsanlæg opdager, at man ved en fejl har indtastet forkerte oplysninger om parten på domstolenes sagsportal og således har angivet en anden part som sagsøgt end den tiltænkte eller korrekte part.

Det følger af Højesterets kendelse, at den angivelse af en part som sagsøgt, der er anført i de rubrikker på domstolenes sagportal, som anvendes til at oprette og indlevere en stævning, er afgørende for, hvem der er sagsøgt – på samme måde som når der er nedlagt en påstand på sagsportalen, som måtte afvige fra den påstand, der er angivet i et medfølgende processkrift (supplerende sagsoplysninger).

Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om det alligevel kunne tillades sagsøger og trods en fejl fra sagsøgers advokats side ved oprettelsen af sagen på sagsportalen at ændre betegnelsen fra én sagsøgt til en anden sagsøgt uden samtykke fra sidstnævnte. Efter en meget konkret vurdering fandt Højesteret, at der forelå sådanne omstændigheder, at den part, som sagsøger rettelig skulle og ville sagsøge, måtte have været klar over, at sagen angik denne part, og at indtastningsfejlen på sagsportalen i forbindelse med stævningens indlevering ikke havde haft betydning for partens muligheder for at varetage sine interesser under retssagen.

Kommentar:

Trods resultatet har Højesteret næppe lempet betingelserne for at ændre på en partsbetegnelse efter sagsanlæg, hvor man ikke har modpartens samtykke dertil. På linje med Højesterets afgørelser i U2011.1724H og U2018.2828H lægger Højesteret således vægt på, om der er begået en fejl ved betegnelsen af sagsøgte, som er åbenbar, og om det har haft betydning for partens muligheder for at varetage sine interesser under retssagen.

Sagen er for det sagsøgte selskab for landsretten og Højesteret ført af advokat Thomas Birch.

Læs hele kendelsen her