Efter samvær med sin rafleklub forlod J værtshuset V og faldt på vej ned ad bagtrappen, hvorved han pådrog sig skader på sit ene ben. X Kommune anlagde sag mod V´s ejer L, med påstand om erstatningsansvar for J´s personskade og krav om refusion af udbetalte dagpenge. L påstod frifindelse.
J har forklaret, at han havde drukket 3-4 øl og at han ikke var fuld, at bagtrappen var dækket af et lag is, og at der var is på alle bilerne, da han forlod kroen.
L har forklaret, at han forlod værtshuset kl. 18.00, da medarbejderen, P, mødte ind på arbejde. Inden han forlod værtshuset, saltede L præventivt bagtrappen, hvilket var en fast rutine. Der havde ikke være klager fra hverken kunder, ansatte eller andre over manglende glatførebekæmpelse. L´s forklaring blev understøttet af P, der selv havde benyttet bagindgangen til værtshuset V, både da hun ankom og senere, da hun var ude med affald. Ifølge P var der ikke glat, og flere gæster havde benyttet bagtrappen, uden at nogen havde sagt, at trappen var glat. P bemærkede, at J var snøvlende og brokkede sig, da han skulle gå, og hun vurderede ham som værende svært beruset.
J´s venner fra rafleklubben, Ø, E og K har forklarede, at der ikke var strøet salt eller grus på trappen, at trappen var glat samt at J ikke var beruset.
Byretten fandt det efter bevisførelsen, herunder vejrinformationer fra Skrydstrup vejrstation og vidneforklaringerne godtgjort, at der var glat på trappen og at L var ansvarlig for Js personskade på grund af den manglende glatførebekæmpelse.
For landsretten blev der fremlagt en udskrift fra DMI´s VejVejr-station, brochuren ”Vejr og Klima i forhold til glatførevarsling”, udarbejdet af Bergkap Klimaundersøgelser, Gøteborg, omhandlende blandt andet ”dugpunkt” og ”dugpunktstemperatur” samt en udskrift vedrørende gennemførte glatførebekæmpelsesforanstaltninger i kommunen i en periode, der omfattede skadetidspunktet. Der var ligeledes afgivet syn- og skønserklæring af akademiingeniør O.
Landsretten fandt det på baggrund af de fremlagte vejrmæssige oplysninger samt navnlig skønsmandens besvarelse på grundlag af disse ikke godtgjort, at J var faldet på grund af manglende eller mangelfuld glatførebekæmpelse, og L blev frifundet.
Retten i Helsingør frifandt den 31. juli 2026 sælger af en fast ejendom for købers krav om erstatning for angivelige arealmangler.
Østre Landsret fastslog den 9. juli 2026, at skadesadministrator ifald ansvar over for kommune for manglende indstilling til påklage af arbejdsskademyndighedens afgørelser