Vestre Landsrets dom af 22. marts 2017

J har forklaret, at han havde drukket 3-4 øl og at han ikke var fuld, at bagtrappen var dækket af et lag is, og at der var is på alle bilerne, da han forlod kroen.
L har forklaret, at han forlod værtshuset kl. 18.00, da medarbejderen, P, mødte ind på arbejde. Inden han forlod værtshuset, saltede L præventivt bagtrappen, hvilket var en fast rutine. Der havde ikke være klager fra hverken kunder, ansatte eller andre over manglende glatførebekæmpelse. L´s forklaring blev understøttet af P, der selv havde benyttet bagindgangen til værtshuset V, både da hun ankom og senere, da hun var ude med affald. Ifølge P var der ikke glat, og flere gæster havde benyttet bagtrappen, uden at nogen havde sagt, at trappen var glat. P bemærkede, at J var snøvlende og brokkede sig, da han skulle gå, og hun vurderede ham som værende svært beruset.
J´s venner fra rafleklubben, Ø, E og K har forklarede, at der ikke var strøet salt eller grus på trappen, at trappen var glat samt at J ikke var beruset.
Byretten fandt det efter bevisførelsen, herunder vejrinformationer fra Skrydstrup vejrstation og vidneforklaringerne godtgjort, at der var glat på trappen og at L var ansvarlig for Js personskade på grund af den manglende glatførebekæmpelse.
For landsretten blev der fremlagt en udskrift fra DMI´s VejVejr-station, brochuren ”Vejr og Klima i forhold til glatførevarsling”, udarbejdet af Bergkap Klimaundersøgelser, Gøteborg, omhandlende blandt andet ”dugpunkt” og ”dugpunktstemperatur” samt en udskrift vedrørende gennemførte glatførebekæmpelsesforanstaltninger i kommunen i en periode, der omfattede skadetidspunktet. Der var ligeledes afgivet syn- og skønserklæring af akademiingeniør O.
Landsretten fandt det på baggrund af de fremlagte vejrmæssige oplysninger samt navnlig skønsmandens besvarelse på grundlag af disse ikke godtgjort, at J var faldet på grund af manglende eller mangelfuld glatførebekæmpelse, og L blev frifundet.