I en principiel sag har landsretten taget stilling til karakteren af ejerskifteforsikringen, herunder om der er tale om en type forsikring af samme art, som husforsikringen.

Sagen udsprang af en rådskade i et hus, som husejeren umiddelbart efter overtagelse af huset anmeldte til sin husforsikring. Husforsikringsselskabet gav dækningstilsagn og afholdt udbedringsudgifterne. Da der var tale om en skade, som var indtrådt, efter at dobbeltforsikringsaftalen af 1. april 2011 var bortfaldet, rettede husforsikringsforsikringsselskabet dernæst henvendelse til husejerens ejerskifteforsikring med krav om, at ejerskifteforsikringen dækkede sin andel af skaden, da der efter husforsikringsselskabets opfattelse forelå en dobbeltforsikringssituation omfattet af forsikringsaftalelovens §§ 41-44.

Ejerskifteforsikringsselskabet afviste imidlertid kravet med henvisning til, at en husforsikring går forud for en ejerskifteforsikring, idet ejerskifteforsikringen har en særlig status i medfør af bl.a. den såkaldte minimumsbekendtgørelse.

Husforsikringsselskabet anlagde derefter retssag imod ejerskifteforsikringsselskabet, som begærede sagen henvist til behandling ved landsretten i første instans grundet sagens principielle karakter.

Under retssagen gjorde ejerskifteforsikringsselskabet endvidere indsigelse imod spørgsmålet om dækning af rådskaden under ejerskifteforsikringen og også husforsikringsselskabets erstatningsopgørelse, herunder imod det forhold at husforsikringsselskabet i det hele taget havde meddelt dækningstilsagn og foretaget udbedring af den anmeldte rådskade.

Landsretten fandt med meget udførlige og vel gennemarbejdede præmisser, at der var tale om en skade omfattet af såvel husforsikringen som ejerskifteforsikringen. Dernæst lagde landsretten til grund, at ”… en ejerskifteforsikring er en skadesforsikring tegnet af køber, som skal dække skjulte fejl ved fast ejendom, som forelå inden overdragelsen fra sælger til køber, men som først opdages efter, at køber har overtaget ejendommen … en ejerskifteforsikring [er] derfor omfattet af forsikringsaftalelovens afsnit II om skadesforsikringer, herunder reglerne i §§ 41-44 om dobbeltforsikring”.

Landsretten bemærkede herved tillige, at der ikke er holdepunkter for, at ”… lovgiver har haft til hensigt at undtage ejerskifteforsikringer fra forsikringsaftalelovens bestemmelser om dobbeltforsikring”.

Da begge forsikringsselskaber i deres forsikringsbetingelser havde indsat forbehold for dækning af skader, som er dækket af en anden forsikring, fandt landsretten endvidere, at begge selskaber måtte hæfte for rådskaden med deres respektive andele.

For så vidt angår skadeopgørelsen, bemærkede landsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte husforsikringsselskabets opgørelse af skaden, idet ejerskifteforsikringsselskabet ikke på et tidligere tidspunkt havde givet nærmere oplysninger til brug for opgørelsen af regreskravet, og idet det har formodningen imod sig, at et forsikringsselskab skulle udbetale større erstatning end nødvendigt til dækning af en skade, jf. berigelsesforbuddet i forsikringsaftalelovens § 39.

Kommentar:

Dommen er som anført principiel, og landsretten har på særdeles pædagogisk og grundig vis ridset op, hvordan spørgsmålet om dobbeltforsikring håndteres såvel teoretisk som praktisk. Det må forventes, at dommen i fraværet af dobbeltforsikringsaftalen af 1. april 2011 vil få stor betydning for den mellem forsikringsselskaberne indbyrdes regulering af krav, som er dækket af såvel en husforsikring som en ejerskifteforsikring.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.

Sagen er for husforsikringsselskabet forberedt af advokat Anne Utke og advokat Thomas Birch og er for landsretten procederet af advokat Thomas Birch.