Retten i Hillerøds dom af 31. maj 2024

Retten i Hillerøds dom af 31. maj 2024

En privatkunde og rutineret bilist havde tegnet bl.a. kaskoforsikring på sin bil som enebruger. Det fremgik utvetydigt af både police og tilhørende betingelser, at forsikringsselskabet skulle orienteres, hvis andre end forsikringstager selv blev ”fast bruger” af køretøjet, fx hvis børn af husstanden fik køretøjet overladt til brug.

Forsikringstager havde også tegnet en tillægsdækning, hvorved en på basisdækningen forhøjet selvrisiko på kaskoskade forårsaget af en ung fører, der som en del af forsikringstagers husstand havde lånt bilen, kunne bortfalde. Det var dog bl.a. en forudsætning for aktivering af denne dækning, at den unge fører ikke var ”fast bruger” af køretøjet.

Forsikringstager overlod køretøjet til sin dengang 21-årige datter, der i november 2021 forulykkede med bilen på Holbækmotorvejen, og derved forårsagede en betydelig kaskoskade. Selskabet, hvortil skaden var blevet anmeldt, søgte at afdække datterens almindelige råden over det forulykkede køretøj, og datteren forklarede i den forbindelse bl.a., at hun nærmest dagligt brugte bilen, primært til transport til hendes uddannelsessted. Datterens mor (og forsikringstagers kone) afgav også forklaring om brugsmønsteret relateret til bilen og bekræftede for så vidt et løbende fast udlån til datteren.

Selskabet indtog herefter det standpunkt, at datteren var blevet ”fast bruger” af køretøjet, og at der følgelig var tale om en situation, der berettigede selskabet til alene at betale en afkortet erstatning, da der var afgivet urigtige risikooplysninger.

Forsikringstager indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, som afgjorde sagen til selskabets fordel, idet man betonede indholdet af de båndede samtaler med datteren og moren om brugsmønsteret relateret til bilen.

Herefter gik forsikringstager til domstolene, idet forsikringstager afkrævede selskabet fuld erstatning. Argumentationen var primært, at ”fast bruger”-begrebet var utilstrækkeligt klarlagt, herunder ikke defineret i forsikringsaftalen (med en forbruger), at datterens brug af bilen var helt ubetydelig, og at de noget divergerende forklaringer, der tidligere var afgivet til forsikringsselskabet, var afgivet under et vist pres.

Retten frifandt forsikringsselskabet, da de tidstro forklaringer om køretøjets brug afgivet af datteren og moren måtte lægges til grund, da datteren herefter måtte anses som fast bruger af det forulykkede køretøj, og da der herefter forelå en situation, der berettigede selskabet til at afkorte erstatningsudbetalingen, jf. forsikringsaftalelovens § 7, jf. § 6, stk. 2.

Kommentar:

Dommen fremstår som korrekt. Den er således i overensstemmelse med Ankenævnet for Forsikrings mangeårige praksis samt UfR2024.2144H. Højesteretspræjudikatet angik en ganske tilsvarende situation, herunder applicering af et ikke nærmere defineret fast bruger-begreb overfor en privatkunde, der tillige havde tilkøbt en ”ung låntager-dækning” hos selskabet.

Dommen viser også, at domstolene er tilbageholdende med at tillægge påfaldende anderledes forklaringer vægt i forhold til de oplysninger, der er fremkommet kort tid efter forsikringsbegivenhedens indtræden, herunder særligt når nye forklaringer stammer fra sagens parter og disses nærtstående.

Sagen er for forsikringsselskabet forberedt af primært advokat Lars Schreiner Hansen og tillige hovedforhandlet af denne.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.