Retten i Næstveds dom af 5. februar 2018

S krævede fuld erstatning af forsikringsselskabet F, som var ansvarsforsikrer for hunden J, for de skader, hendes hund, K, havde pådraget sig under en episode i en hundeskov, hvor hunde kan løbe frit.

S forklarede for retten, at K, som hun beskrev som ”nysgerrig”, gik en anden og noget større hund, J, som blev holdt i snor af P, i møde, hvorpå J bed K, først i bagdelen og dernæst på ryggen, indtil S’ ven M ved at tage fat i kæberne på J fik denne til at slippe sit tag i K. Inden J bed K havde S fået kaldt K til at sidde i en afstand af ca. 5 meter fra J, hvilket til dels bekræftedes af S’ ven M. P kunne imidlertid ikke holde J, som sprang frem mod K og bed den.

P forklarede, at han gik ind i hundeskoven med hunden J, som var i en fast snor på ca. 2 meter, og at to små hunde pludselig kom løbende hen imod ham. Den ene hund, K, virkede arrig, og han trak derfor J til sig og holdt den i forbenene mellem sine ben, da K angreb J’s bagben. P ville skubbe K væk, hvorved han tabte J’s forben, og J bed sig fast i K, indtil M og P i fællesskab fik J til at give slip på K.

P blev i anledning af hændelsen tildelt en advarsel af politiet for at have overtrådt hundeloven. Politiet fandt, at den lille hund, K, løb hen til P’s hund, J, at P ikke kunne holde J tilbage, og at det ikke kunne afvises, at K angreb J, som reagerede i forsvar.

Retten fandt, at S ved at lade sin hund, der ikke var i snor, løbe hen til en hund, der var i snor, i ikke uvæsentligt omfang havde medvirket til skaden, hvorfor erstatningen skulle nedsættes til det halve. Herefter frifandtes F, der allerede havde betalt halv erstatning til S. Der er ikke søgt om tilladelse til anke af dommen.

Sagen blev for selskabet ført af advokat Thomas Birch, som kan kontaktes for yderligere oplysninger.

Læs dommen her