Ankenævnet for Forsikrings kendelse af 27. marts 2024

Kendelse af 27. marts 2024 fra Ankenævnet for Forsikring

En forsikringstager, som alene havde tegnet stilstandsforsikring på sin sportsvogn, lånte i juli 2017 bilen ud til en bekendt, som uheldigvis var impliceret i et færdselsuheld med bilen, hvorved en motorcyklist kom til skade. Forsikringsselskabet for bilen anerkendte herefter erstatningspligten overfor motorcyklisten, hvorefter selskabet opgjorde og udbetalte tingskade- og personskadeerstatning til motorcyklisten med henholdsvis ca. 25.000 kr. og ca. 192.000 kr. Da der som nævnt alene var tegnet stilstandsforsikring for bilen gjorde forsikringsselskabet regres imod bilens ejer for dels tingskadeudgiften, dels udgiften til personskadeerstatning til motorcyklisten. Bilens ejer betalte begge krav, men gjorde i 2020 i forbindelse med betaling af kravet på ca. 192.000 kr. indsigelse med henvisning til bl.a., at selskabet ikke havde vejledt tilstrækkeligt om, at den indtegnede forsikring på bilen alene var en stilstandsforsikring.

I maj 2021 vendte forsikringsselskabet tilbage til bilens ejer og meddelte denne, at selskabet nu havde udbetalt yderligere ca. 1.250.000 kr. i personskadeerstatning til motorcyklisten. Også den udgift gjorde selskabet regres for overfor bilens ejer og modregnede et mindre beløb på ca. 13.000 kr., som bilejeren havde tilgode fra en anden, men ophørt forsikringspolice indtegnet i selskabet. Trods flere rykkere betalte bilens ejer ikke regreskravet, hvorefter forsikringsselskabet stævnede bilejeren ved de almindelige domstole med påstand om, at bilejeren skulle betale selskabet ca. 1.250.000 kr.

Bilejeren, der også havde retshjælpsdækning i forsikringsselskabet, som nu havde sagsøgt bilejeren, ansøgte herefter selskabet om retshjælpsdækning til retssagen. Bilejeren ville i den forbindelse påstå frifindelse og gøre gældende, at forsikringsselskabet ikke havde vejledt bilejeren tilstrækkeligt om forsikringsdækningen på bilen, og selskabets regreskrav i øvrigt var forældet. Forsikringsselskabet meddelte imidlertid bilejeren, at selskabet hverken kunne eller ville give tilsagn om retshjælpsdækning, fordi sagen angik et spørgsmål, som kunne behandles af Ankenævnet for Forsikring.

Overfor retten nedlagde bilejeren herefter påstand om, at sagen skulle afvises fra de almindelige domstole og henvises til Ankenævnet for Forsikring. Meget overraskende protesterede forsikringsselskabet, som jo selv havde anlagt sagen ved domstolene imod bilejeren, og som selv var af den opfattelse, at sagen først skulle behandles af Ankenævnet for Forsikring, hvis der skulle kunne gives retshjælpsdækning til bilejeren, imidlertid imod en afvisning af sagen fra domstolene og henvisning deraf til Ankenævnet for Forsikring. Retten fandt, at sagen skulle afvises fra domstolene og henviste den til Ankenævnet for Forsikring.

Efter yderligere skriftveksling traf Ankenævnet for Forsikring afgørelse om, at bilejeren alene havde tegnet stilstandsforsikring for sin sportsvogn, og at bilejeren ikke havde godtgjort, at der var nogen uklarheder i forsikringsbetingelser o. lign. om dækningsomfanget under forsikringen. Videre fandt ankenævnet, at forsikringsselskabet havde adgang til at gøre regres overfor bilejeren for selskabets skadesudgifter i anledning af færdselsuheldet, som bilen havde været del af. Bilejeren kunne derfor ikke kræve de beløb, som bilejeren havde betalt til selskabet, tilbage. Spørgsmålet var herefter, om forsikringsselskabets krav på regres for yderligere ca. 1.250.000 kr. var forældet.

Her fandt et enigt ankenævn, at selskabets krav var forældet. Ankenævnet bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at bilejeren betalte selskabets først rejste regreskrav, ikke indebar, at bilejeren havde erkendt at være forpligtet til at betale yderligere regreskrav fra selskabet som følge af færdselsuheldet – navnlig ikke i lyset af, at bilejeren jo netop havde gjort indsigelse imod selskabets regreskrav i forbindelse med betaling af ca. 192.000 kr. i 2020.

Ankenævnet foretog herefter en vurdering af, at det i efteråret 2018 stod klart, at motorcyklisten ville få et erhvervsevnetab, og at der herefter løb en frist på 3 år for at afbryde forældelsesfristen for (regres)krav relateret dertil – dog med den modifikation, at der fra tidspunktet for selskabets udbetaling af erhvervsevnetabserstatning løb en yderligere frist på 1 år for at afbryde forældelsesfristen overfor bilejeren, som jo er solidarisk ansvarlig med selskabet.

Forsikringsselskabet havde udbetalt kravet på erhvervsevnetabserstatning på ca. 1.250.000 kr. i foråret 2021, men udtog først stævning imod bilejeren i efteråret 2022. Ankenævnet for Forsikring fandt derfor, at selskabets regreskrav på ca. 1.250.000 kr. var forældet, og at selskabet skulle betale det beløb på ca. 13.000 kr., som selskabet havde modregnet, til bilejeren.

Kommentar:

Denne sag påkaldte sig af flere grunde en særlig interesse. Hvad der ikke fremgår af kendelsen fra Ankenævnet for Forsikring er, at forsikringsselskabet til at begynde med blankt afviste at udlevere dokumentationen for grundlaget for selskabets regreskrav på ca. 1.250.000 kr. til bilejeren, da det blev efterspurgt. Bilejeren havde derfor i en længere periode ikke mulighed for at forholde sig til, om selskabets opgørelse af regreskravet i det hele taget var korrekt. Dernæst var det forunderligt, at det forsikringsselskab, der udtog stævning imod egen forsikringstager, afviste at meddele dets kunde retshjælpsdækning til den sag, som forsikringsselskabet selv havde anlagt imod dets egen kunde, med den begrundelse, at sagen kunne behandles af Ankenævnet for Forsikring, hvorefter selvsamme forsikringsselskab protesterede imod, at sagen skulle henvises til Ankenævnet for Forsikring. Konsekvensen af selskabets synspunkt ville være, at forsikringstageren stod uden mulighed for at få dækket sine omkostninger til advokatbistand, medmindre forsikringstageren fik medhold i sine synspunkter. Det er hverken en rimelig eller tilsigtet retsstilling.

Sagen viser så også, at der var hold i bilejerens synspunkter, og at man som regressøgende skal sørge for at sikre sig, at man får afbrudt løbende forældelsesfrister rettidigt og relevant.

Bilejeren er repræsenteret af advokat Thomas Birch for domstolene og for Ankenævnet for Forsikring.