Retten i Odenses dom af 2. oktober 2023

Retten i Odenses dom af 2. oktober 2023

Sagen angik spørgsmålet, om bl.a. et arkitektfirma kunne gøres erstatningsansvarlig for en arbejdstagers faldskade i forbindelse med opførelse af en tilbygning på en tysk skole. Ulykken fandt sted, da sagsøger sammen med en kollega var ved at pilotere ved byggeriets spæde opstart og faldt på en glat køreplade udlagt på byggepladsen. Sagsøger gjorde gældende, at uheldet var en følge af manglende rengøring og glatførebekæmpelse af jernkørepladerne samt uhensigtsmæssigt fodtøj. De nærmere omstændigheder ved uheldet var der mellem parterne i sagen i øvrigt uenighed om.

Det blev af byretten lagt til grund, at sagsøger gled og faldt på en metalkøreplade, og det fandtes godtgjort, at der var den fornødne årsagssammenhæng mellem ulykken og sagsøgers gener og tab. Spørgsmålet var så om, der kunne statueres ansvar for de sagsøgte, som udover arkitektfirmaet, der stod for byggeledelsen, omfattede bygherren, sagsøgers arbejdsgiver og hovedentreprenøren, der også havde forpligtelsen som sikkerhedskoordinator.

Byretten frifandt alle de sagsøgte og anførte bl.a., at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at kørepladen var glat som følge af is, eller at den var defekt i øvrigt. Endvidere anførte byretten, at sagsøger efter egen forklaring var erfaren i at færdes på byggepladser, herunder som rammefører ved piloteringsarbejde, og da han på tidspunktet for hændelsen var iført sikkerhedsgummistøvler, der efter hans egen forklaring var de bedste, fandt byretten ikke, at der kunne statueres et erstatningsansvar for sagsøgers arbejdsgiver.

Byretten anførte videre, at der på tidspunktet for uheldet ikke var nogen sikkerhed at koordinere, samt at bygherren havde udpeget en sikkerhedskoordinator, så kravene i bekendtgørelse nr. 117 fra 2013 § 4, jf. § 5, var opfyldt. Det var ej heller på andet grundlag godtgjort et erstatningsansvar for hovedentreprenøren, byggeledelsen og bygherren, og derfor blev de frifundet.

Kommentar:

Dommen illustrerer, at vurderingen af, hvorvidt der er handlet ansvarspådragende, beror på en konkret og samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger. Dernæst er byrettens præmisser meget fint afbalanceret i forhold til den retlige vurdering af bevisførelsen og momenterne af betydning for ansvarsvurderingen. Det fremgår således tydeligt, hvad der er fundet bevist, og hvilke momenter der har været bærende for byrettens konklusion.

Endvidere illustrerer byrettens dom meget fint aktørernes forskellige roller på en byggeplads i forhold til ansvarsvurderingen samt betydningen af parternes aftalegrundlag, herunder byggepladsbestemmelser og sikkerhedsplan.

Sagen er for arkitektfirmaet ført af advokat Louise Høgh Jørgensen.