Forældelse, personskadeerstatning

Sagsøger var impliceret i et færdselsuheld den 13. november 2016, hvorefter skadevolders
ansvarsforsikringsselskab den 4. januar 2017 anerkendte erstatningspligten for personskader som følge af
uheldet og anmodede om yderligere oplysninger til brug for opgørelse og vurdering af evt. erstatningskrav.
Den 3. august 2017 rettede sagsøgers advokat henvendelse til forsikringsselskabet, som i slutningen af
august 2017 sendte advokaten kopi af sagens akter. Advokaten og selskabet var herefter i dialog om, i
hvilken udstrækning selskabet skulle erstatte udenretlige advokatomkostninger. Først den 12. februar 2020
sendte advokaten en erstatningsopgørelse med krav om dækning af medicinudgifter, erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Selskabet afviste de rejste krav bl.a. med henvisning
til, at der var indtrådt forældelse, hvorefter advokaten udtog stævning den 26. november 2020.

Retten fandt, at forældelsesfristen på 3 år for de rejste krav begyndte at løbe på tidspunktet for skadens
indtræden, dvs. den 13. november 2016, hvorfor der efter de almindelige forældelsesregler var indtrådt
inden sagsanlægget i november 2020.

Også efter forsikringsaftalelovens regler om forældelse fandt retten, at der var indtrådt forældelse. Således
begyndte den absolutte 3-årige frist for at tilvejebringe yderligere oplysninger at løbe, da
forsikringsselskabet den 4. januar 2017 anerkendte erstatningspligten og bad om yderligere oplysninger.
Den absolutte frist udløb herefter den 4. januar 2020, og forældelse var derfor indtrådt, da sagsøgers
advokat den 12. februar 2020 fremsendte en erstatningsopgørelse til forsikringsselskabet.
Retten fandt i øvrigt ikke, at der havde været realitetsforhandlinger mellem parterne, som skulle kunne
begrunde suspension af forældelsesfristerne, og forsikringsselskabet blev herefter frifundet.

Det vides endnu ikke, om dommen ankes.

Sagen er for selskabet ført af advokat Thomas Birch.

Læs dommen her