Retten i Viborgs dom af 1. december 2021

Skadelidte faldt på en parkeringsplads og kom ganske alvorligt til skade. Skadelidte blev hjulpet op af en hos grundejeren ansat medarbejder, og det var skadelidtes opfattelse, at pågældende medarbejder også før ulykkestilfældet havde været bekendt med, at der var glat det pågældende sted. Skadelidte rejste derfor krav mod grundejeren – både under anbringende af, at grundejerens glatførebekæmpelse ikke var tilstrækkelig, og at medarbejderen forud for ulykken vidste, at der var glat og derfor skulle have iværksat yderligere glatførebekæmpelse.

Grundejeren havde indgået aftale med en selvstændig entreprenør om at sørge for glatførebekæmpelse i relevant omfang, hvilket entreprenøren tillige selv skulle holde øje med og vurdere. Entreprenøren havde senest saltet 3 dage forud for ulykkestilfældet. I perioden mellem saltningen og ulykkestilfældet havde der ikke været nedbør, og i halvandet døgn op til ulykkestilfældet havde der heller ikke været frostvejr. Grundejeren adciterede entreprenøren, med påstand om friholdelse, idet et eventuelt ansvar for utilstrækkelig glatførebekæmpelse måtte påhvile entreprenøren i henhold til kontrakten. Omvendt påstod entreprenøren frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at hvis der var glat af andre årsager end vejrliget, var det ikke entreprenørens ansvar.

Retten fandt, at det uanset, at det ud fra DMI’s vejrarkiv måtte formodes, at der ikke var glat på parkeringspladsen som helhed på ulykkestidspunktet, måtte det på baggrund af forklaringerne for retten lægges til grund, at der var pletvist glat, herunder på stedet hvor skadelidte faldt. Imidlertid gav formodningen baseret på vejrdata fra DMI sammenholdt med entreprenørens forklaring om, hvorledes glatførebekæmpelsen i øvrigt havde foregået, ikke anledning til at finde glatførebekæmpelsen utilstrækkelig. Heller ikke ud fra grundejerens medarbejders forklaring fandt retten anledning til at pålægge grundejeren et ansvar, hvorfor grundejeren og dermed tillige entreprenøren blev frifundet.

Retten tilkendte herefter grundejeren 50.000 kr. i omkostninger, hvoraf 25.000 kr. dækkede omkostninger til egen advokat, mens de resterende 25.000 kr. skulle friholde grundejeren for pålagte omkostninger til entreprenøren, der således tillige fik 25.000 kr. til dækning af advokatomkostninger, idet retten angiver, at det var ”rimeligt begrundet” at adcitere entreprenøren.

Kommentar

Dommen er endnu et eksempel på, at selvom der er eller kan være glat i vinterhalvåret på en grundejers område, er det ikke ensbetydende med, at grundejer ifalder erstatningsansvar for faldskader. Uanset at grundejeransvaret er et strengt ansvar, skal der stadig være noget at bebrejde grundejeren, og der er således en bevisbyrde – trods alt – der skal løftes af skadelidte. Det er derudover interessant at konstatere, at retten pålagde skadelidte at erstatte grundejers omkostninger til at inddrage tredjemand i sagen. Man kan med andre ord ikke altid løbe an på, at det er ens modparts egen risiko at inddrage tredjemand.

Retssagen er for grundejeren ført af advokat Anne Utke.

Læs hele dommen her