Byggeriets Ankenævns behandling af tagmangler afbrød forældelsen af tilknyttet erstatningskrav

Sagen angik, om en bygherres krav mod en entreprenør vedrørende udførelsen af en tagkonstruktion på en tilbygning var bortfaldet som følge af forældelse.

Bygherren havde i september 2021 indgået aftale med entreprenøren om blandt andet udskiftning af eternittag og opførelse af en ny tilbygning. Det fremgik af aftalen, at taget på tilbygningen skulle opbygges fra den eksisterende ejendoms tagryg og ud til tagrenden på tilbygningen. Efter arbejdets udførelse opstod der uenighed mellem parterne om flere forhold vedrørende tagarbejdet.

Bygherren indbragte den 13. januar 2023 sagen for Byggeriets Ankenævn med 31 klagepunkter. Klagen omfattede blandt andet forhold vedrørende tagkonstruktionen på tilbygningen, herunder tagets fald. Byggeriets Ankenævn traf afgørelse den 7. august 2024 og fandt blandt andet, at et stålpladetag ikke var egnet til den udførte taghældning. Ankenævnet tog samtidig ikke stilling til, om bygherren havde krav på, at tagfladerne på hovedhuset og tilbygningen skulle være ens, da spørgsmålet ikke var egnet til afgørelse på skriftligt grundlag.

Efterfølgende anlagde bygherren sag mod entreprenøren den 6. august 2025 med krav om blandt andet erstatning som følge af, at tagkonstruktionen på tilbygningen ikke var udført fra hovedhusets tagryg og ud til tilbygningens tagrende.

Entreprenøren gjorde gældende, at dette krav var forældet, idet spørgsmålet ikke havde været gjort gældende under behandlingen ved Byggeriets Ankenævn. Bygherren gjorde derimod gældende, at kravet havde en sådan sammenhæng med de forhold, der var behandlet af ankenævnet, at forældelsesfristen var blevet afbrudt.

Retten i Roskilde fandt, at kravet havde tilstrækkelig sammenhæng med de forhold vedrørende tagkonstruktionen, som Byggeriets Ankenævn havde behandlet. Indbringelsen af sagen for ankenævnet havde derfor foreløbigt afbrudt forældelsesfristen efter forældelseslovens § 21. Da sagen var anlagt inden for ét år efter ankenævnets afgørelse, var kravet ikke forældet.

Retten tog herefter bygherrens påstand om, at sagen skulle fremmes, til følge.

Dommen viser, at en klage til et privat klagenævn efter forældelseslovens § 21 kan afbryde forældelsen for mere end blot det præcise krav, der er formuleret i klagen. Det afgørende er, om det efterfølgende krav har en sådan sammenhæng med de forhold, som klagenævnet har behandlet, at kravene må anses for at udspringe af samme tvist.

Afgørelsen understreger samtidig, at der skal foretages en konkret vurdering af, om et krav har været omfattet af klagenævnets behandling. Det er derfor ikke alene afgørende, hvordan et krav er formuleret, men også om det materielle forhold har været en del af den tvist, som klagenævnet har taget stilling til.

Sagen blev for bygherren ført af advokat Thomas Birch.