Et forsikringsselskab havde erstattet en række skader hos flere af selskabets kunder som følge af overspænding, da et nedgravet el-kabel blev beskadiget. Forsikringsselskabet rejste derefter regreskrav for dets udgifter overfor en el-forsyningsvirksomhed, som havde stillet det forsyningsnet, hvor skaden på el-kablet var sket, til rådighed for distribution af den elektricitet, som forbrugere koblet til forsyningsnettet havde købt af forskellige el-producenter.
Sagen var lagt ret principielt op af forsikringsselskabet, og et omdrejningspunkt i sagen var, om el-forsyningsvirksomheden skulle anses som mellemhandler, sidestilles med en producent omfattet af produktansvarsloven, eller om forsyningsvirksomheden skulle anses som transportør af et produkt (elektricitet).
Retten fandt ikke, at el-forsyningsvirksomheden kunne betragtes som mellemhandler (og dermed heller ikke sidestilles med en producent). I stedet fastslog retten udtrykkeligt, at el-forsyningsvirksomheden i produktansvarslovens forstand må anses som transportør af den elektricitet, som forbrugerne aftager fra deres respektive el-leverandører.
Herefter frifandt retten el-forsyningsvirksomheden.
Dommen er på mange måder interessant allerede fordi, at den giver anledning til nogle spændende overvejelser, når man skal afgrænse en producent/mellemhandler overfor andre aktører i en forsyningskæde i henhold til produktansvarsloven. Uanset dommens resultat vil den nok kunne give anledning til mange og spændende diskussioner.
Retten i Helsingør frifandt den 31. juli 2026 sælger af en fast ejendom for købers krav om erstatning for angivelige arealmangler.
Østre Landsret fastslog den 9. juli 2026, at skadesadministrator ifald ansvar over for kommune for manglende indstilling til påklage af arbejdsskademyndighedens afgørelser