I en sag, hvori der er udmeldt syn og skøn, bad en af parterne om tilladelse til at stille et par supplerende spørgsmål. De andre parter protesterede imod de supplerende spørgsmål, da spørgsmålene efter de andre parters opfattelse faldt uden for den ramme for syn og skøn, som spørgsmålsstiller selv havde defineret, og som retten havde givet tilladelse til at afholde syn og skøn inden for.
Efter en helt konkret vurdering fandt retten, at de supplerende spørgsmål ville falde uden for rammen for syn og skøn, og at spørgsmålene i øvrigt eller netop derfor var overflødige. Retten tillod derfor ikke spørgsmålene stillet.
Kendelsen viser, at det kan være af væsentlig betydning, hvorledes man definerer rammen for det syn og skøn, som man ønsker gennemført, når der indgives begæring derom til retten. Det er nemlig rammen, der opsættes ved sagens anlæg og godkendes af retten, som er medvirkende til at afgøre, hvilke spørgsmål der er relevante for den konkrete sag. Så selv om der er vide rammer for, hvilke spørgsmål der kan stilles til en skønsmand, er der omvendt også grænser for, hvad spørgsmålene kan angå og udstrækkes til af omfatte, når man har en ramme at referere til.
Københavns Byret fandt den 14. oktober 2026, at hverken en aktivitetsudbyder eller et gymnasium havde handlet ansvars- pådragende, da en elev pådrog sig en rygfraktur under canyoning på en studietur.
Retten i Hillerød fandt den 21. september 2026, at en selvforsikret kommune havde løftet bevisbyrden for, at der med overvejende sandsynlighed ikke var årsagssammenhæng mellem en arbejdsskade og 4/5 af erhvervsevnetabet.
Retten i Helsingør frifandt den 31. juli 2026 sælger af en fast ejendom for købers krav om erstatning for angivelige arealmangler.