Vestre Landsrets dom af 16. december 2021

Vestre Landsrets dom af 16. december 2021

En forsikringstager, som havde tegnet kaskoforsikring på en meget dyr, specialopbygget slamsuger, rejste krav om erstatning til nyværdi overfor forsikringsselskabet, da slamsuger havarerede og blev totalskadet. Selskabet afviste forsikringstagers krav og meddelte, at der alene var dækning for værdien af køretøjet uden specialopbygning til dagsværdi. Det viste sig, at der var oplysninger om slamsugeren, der var gået tabt eller var blevet misforstået i dialogen mellem forsikringstagers mægler og forsikringsselskabet i forbindelse med indtegningen af slamsugeren. Forsikringsselskabet kunne eller burde således ikke have været ubekendt med, at der var blevet indtegnet en meget dyr slamsuger, og at forsikringsdækningen også omfattede specialopbygningen. Da selskabet under den retssag, som forsikringstager anlagde imod selskabet grundet uenigheden om dækningsomfanget, fastholdt sit synspunkt og endvidere stillede spørgsmålstegn ved, om slamsugeren i det hele taget var blevet totalskadet, indtalte forsikringstager også krav om dækning for drifts- og rentetab på omkring 3 mio. kr. som følge af, at forsikringstager havde måttet undvære slamsugeren i sin virksomhed.

Ved byrettens dom af 11. juni 2019 blev forsikringsselskabet dømt til at betale erstatning for slamsugeren som totalskadet opgjort til dagsværdi efter rettens skøn. I forhold til driftstabs- og rentetabskravet fandt byretten ikke, at forsikringstager havde godtgjort, at forsikringsselskabet havde udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med behandlingen af sagen. Det forhold, at forsikringsselskabet havde tolket forsikringsbetingelser som sket i forhold til dækningsomfanget og havde fastholdt denne fortolkning under sagen kunne ifølge byretten ikke i sig selv føre til, at der var udvist ansvarspådragende adfærd.

Forsikringsselskabet opfyldte byrettens dom, men forsikringstager ankede til landsretten og påstod dagsværdien fastsat til et højere beløb end byretten samt fastholdt kravet om erstatning for driftstab og rentetab. Også overfor landsretten gjorde forsikringstager gældende, at selskabets kritisable adfærd i forbindelse med regulering af skaden og selskabets fortolkning af forsikringsbetingelserne udgjorde et ansvarsgrundlag, som kunne begrunde krav på erstatning.

Efter syn og skøn på dagsværdien af den havarerede slamsuger forhøjede landsretten erstatningen herfor med 280.000 kr., hvorimod landsretten afviste driftstabs- og rentetabskravet, som forsikringstager kort før hovedforhandlingen nedsatte til ca. 2,6 mio. kr. Landsretten tiltrådte herved byrettens begrundelse og tilføjede, at forsikringstager heller ikke havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved at købe eller leje en anden slamsuger.

Kommentar

Ankenævnet for Forsikring har i et par afgørelser fastslået, at et forsikringsselskabs kritisable adfærd i forbindelse med behandlingen af en i øvrigt dækningsberettigende skade kan begrunde kompensation eller erstatning til forsikringstager. Det var de afgørelser, som forsikringstager støttede sit krav på, kombineret med, at det for byretten stod klart, at forsikringsselskabets fortolkning af dækningsomfanget utvivlsomt var forkert og uberettiget. Dommen fra Vestre Landsret viser, at der skal en del mere til, førend erstatningsansvar kan komme på tale. Et uberettiget standpunkt i forhold til dækningsomfang bliver ”straffet” med påligning af renter, som i den konkrete sag også udgjorde et ganske betragteligt beløb.

Derudover viser dommen, at pengemangel ikke fritager forsikringstager for at opfylde sin tabsbegrænsningspligt.

Sagen er for forsikringsselskabet ført af advokat Thomas Birch