Vestre Landsrets dom af 2. maj 2024

Vestre Landsrets dom af 2. maj 2024

Sagen angik spørgsmålet, om skadelidte havde krav på personskadeerstatning som følge af, at han var faldet ned fra et stillads, mens han var på arbejde som tagdækker, hvorved han fik knust begge hæle. Skadelidte havde udtaget stævning mod det tagdækkerfirma, hvori han var ansat på tidspunktet for ulykken, samt mod det tømrerfirma, der havde haft hovedentreprisen på byggeprojektet, og som ejede og havde opstillet stilladset.

På tidspunktet for skaden manglede, der rækværk i den ene ende af stilladset, hvilket resulterede i, at skadelidte faldt ned fra stilladset, da han gik baglæns og var i færd med at påsvejse tagpap.

Skadelidte gjorde gældende, at tagdækkerfirmaet havde handlet ansvarspådragende og anførte bl.a., at arbejdet derfor ikke var tilrettelagt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at der ikke var givet behørig instruktion, og at der ikke var ført et effektivt tilsyn. Overfor tømrerfirmaet gjorde skadelidte særligt gældende, at stilladset ikke var opstillet forskriftmæssigt.

Byretten fandt efter bevisførelsen, at skadelidte ikke havde ført bevis for, at stilladset oprindeligt ikke var opstillet korrekt, samt at det ikke var bevist, at tømrerfirmaet eller ansatte i firmaet var gjort bekendt med mangler ved stilladset forud for ulykken. Tømrerfirmaet blev herefter frifundet. Tagdækkerfirmaet blev derimod dømt til at betale erstatning i byretten, idet man som arbejdergiver ikke havde sikret sig, at arbejdspladsen var indrettet således, at den var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Byrettens dom blev af tagdækkerfirmaet indbragt for landsretten.

For landsretten gentog parterne deres synspunkter, og derudover kom sagen særligt til at handle om, hvorvidt tømrerfirmaet som hovedentreprenør og opstiller af stilladset på tidspunktet for ulykken fortsat var på pladsen, og om firmaet havde en forpligtelse til at føre løbende tilsyn med arbejdspladsen, herunder stilladsets stand.

Landsretten frifandt ligesom byretten tømrerfirmaet og dømte tagdækkerfirmaet og anførte i præmisserne bl.a., at tagdækkerfirmaet havde forsømt sin pligt til som arbejdsgiver at føre et effektivt tilsyn med arbejdet på stilladset. Endvidere fandt landsretten, at det var uklart, hvilke pligter tømrerfirmaet havde i relation til stilladset i den periode, hvor tagdækkerfirmaet anvendte stilladset. Da det dertil måtte lægges til grund, at stilladset var intakt ved overlevering og ibrugtagning på arbejdspladsen, og da tømrerfirmaet ikke havde en tilsynsforpligtelse, blev tømrerfirmaet frifundet.

Kommentar:

Landsrettens dom viser særligt, at det er vigtigt, at der er styr på aftalerne om, hvem der har hvilke forpligtelser på en arbejdsplads, hvor der er flere aktører, når det skal fastslås, hvem der bærer ansvaret for arbejdsulykker. Det er i den forbindelse særligt interessant, at landsretten så frifandt hovedentreprenøren, som havde opstillet stilladset til brug for andre aktører på pladsen – både i forhold til skadelidte og underentreprenøren.

Sagen er for tømrerfirmaet og tømrerfirmaets ansvarsforsikringsselskab for landsretten ført af advokat Louise Høgh Jørgensen.