Østre Landsrets dom af 10. november 2017
A, der havde mange års erfaring med sejlads, havde lejet en sejlbåd af C til brug for en sejlerferie. På både ud- og hjemtur under ferien sejlede A under Storebæltsbroens vestbro, men på hjemturen påsejlede A broen med skader på skibets mast samt udstyr på denne til følge. Påsejlingen fandt sted mellem to brofag lidt vest for den anbefalede gennemsejlingsrende, hvor der ville have været tilstrækkelig frihøjde i forhold til bådens mastehøjde. Ifølge A var han sejlet under broen mellem de samme brofag på udturen, uden at der var sket skade på båden.
Forsikringsselskabet, B, hvori C havde tegnet kaskoforsikring på båden erstattede udgifterne til reparation og gjorde herefter regres overfor A under anbringende af, at A havde handlet groft uagtsomt.
Byretten lagde til grund, at A havde udvist en betydelig grad af uagtsomhed ved ikke at have kontrolleret, at båden med sikkerhed kunne passere under broen, da han besluttede sig for at sejle under den vestlige del af Storebæltsbroen. Endvidere skulle A have benyttet sig af den anbefalede gennemsejlingsrende, der fremgik af søkortet. Retten fandt dog ikke grundlag for at karakterisere A’s adfærd som ”så grov, at bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1, bør finde anvendelse”. Retten lagde vægt på, at det ikke kunne ”lægges til grund, at sejladsen indebar en så indlysende fra for den indtrådte skade”. At A havde overtrådt en bekendtgørelse om sejlads under Østbroen og vestbroen i Storebælt, kunne ikke føre til et andet resultat. A blev derfor frifundet.
B ankede dommen til landsretten, som fandt, at A havde handlet groft uagtsomt og derfor var regrespligtig overfor B. Landsretten lagde til grund, at A havde mange års erfaring som sejler, og at A ikke på forkant havde gjort sig bekendt med bådens mastehøjde eller frihøjden under brofaget, som han sejlede igennem. Under de omstændigheder sammenholdt med, at A sejlede under broen på et sted, som ikke var angivet som gennemsejlingsrende, fandt landsretten, at A havde udvist en adfærd, der indebar en indlysende fare for den indtrådte skade, og at A derfor havde handlet groft uagtsomt.
Related Posts
31/10/2024
Retten i Hillerøds dom af 24. september 2024
Erstatningsansvar idrætsudøvere imellem – accept af risiko – formulering af anerkendelsespåstande – retlig interesse
19/09/2024
Østre Landsrets dom af 3. September 2024
Grundejeransvar – indretning af lege- og træningsfaciliteter – egen skyld – accept af risiko
25/06/2024
Østre Landsrets dom af 25. juni 2024
Ansvar for offentlige myndigheder – glatførebekæmpelse – mangel på samme